23948sdkhjf

Wirtek opjusterer trods største tab i 17 år

Det nordjyske udviklings- og konsulenthus har nu for tredje gang opjusteret forventningerne til regnskabsåret 2018, og det sker, selvom virksomheden har måttet hensætte mere end en halv million til tab på en konkursramt kunde.

Mens Wirtek fastholder forventningerne til et resultat før skat på 1,2 – 1,4 millioner kroner, opjusteres forventningerne til årets omsætning fra 19 – 20 millioner til 20 – 20,5 millioner kroner.

- Hvis det ikke havde været for det tab, der er det største i vores 17-årige historie, havde vi ramt et resultat på omkring et par millioner, så det er selvfølgelig brandærgerligt, siger administrerende direktør Michael Aaen til Electronic Supply.

Vækst og fleksibilitet

Når Wirtek trods et tab på omkring 650.000 alligevel formår at holde snuden pænt oven vande, skal forklaringen ifølge Michael Aaen findes flere steder.

- Vi er vokset meget og meget hurtigt, og da en række faste omkostninger jo forbliver de samme, har vi i sagens natur et bedre grundlag at skabe overskud på, forklarer han.

I april 2018 opkøbte Wirtek det nordjyske Software-Pro, og opkøbet betød ikke alene en større organisation, men gav også Wirtek, hvis test- og udviklingsfaciliteter er placeret i rumænske Bukarest, mulighed for at komme tættere på deres danske kunder.  

- Det har været et vigtigt skridt i vores strategi om at udvide vores portefølje af ydelser. Nu kan vi tilbyde vores kunder, at vi lægger ydelserne i deres egen organisation, og det har gjort os langt mere fleksible, fortæller Michael Aaen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.266