23948sdkhjf

Farvel til stifter: Nordtronic helt på tyske hænder

Den nordjyske LED-virksomhed Nordtronic, der siden 2016 har været delvist ejet af den tyske SLV-koncern, overdrager nu det fulde ejerskab. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

I samme ombæring forlader Nordtronics stifter Mads Andersen virksomheden. Det sker efter 13 år, der blandt andet har budt på fire af Børsens Gazelle-priser.

- Jeg startede oprindeligt i en garage, og siden har vi flyttet virksomheden et par gange, og med salget af det sidste af virksomheden får jeg nu mulighed for at kaste mig over andre ting. Det er dog vemodigt at tænke på, men jeg er nok mere typen, der udvikler og sætter i gang. Det trives jeg godt med, fortæller Mads Andersen.

Ny mand i spidsen er 52-årige Morten Lemvig, der som administrerende direktør får til opgave at styre Nordtronic videre under det nye ejerskab. Morten Lemvig har en baggrund fra Xerox, hvor han har været i næsten 20 år i forskellige positioner indenfor salg, service og forretningsudvikling. Han har også været en del af ledelsen hos den danske entreprenør maskinproducent Hydrema i Støvring med det samlede forretningsansvar for salg, service og eftermar­ked i Skandinavien. Og Morten Lemvig er klar til at løfte arven.

- Nordtronic bliver ganske vist helejet af SLV, men skal fort­sætte under eget brand og som en selvstændig enhed. Overgangen i ejerskabet er en naturlig fortsættelse af den udvikling, som firmaet Nordtronic har været inde i, og det er vigtigt at slå fast, at uden stifteren Mads Andersens store engagement, var vi aldrig nået hertil, slår han fast.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078