23948sdkhjf

- Vi vil op på 40 forskellige robotgribere

Enrico Krog Iversen, direktør for OnRobot, vil firedoble udvalget af robotgribere på mindre end to år

Der er store ambitioner om fortsat vækst hos OnRobot. På en travl OnRobot-stand på Hannover-messen fortæller administrerende direktør Enrico Krog Iversen, at OnRobot arbejder på at få mange flere robotgribere på hylderne.

- Vi har ni forskellige gribere i dag, og inden for de næste 21 måneder vil vi gerne nå op på 40-50 produkter, gribere og sensorer. Så i slutningen af 2020 skulle vi gerne have et komplet produktprogram inden for gribere til kollaborative robotter, siger han.

- Samtidig arbejder vi på at sælge vores gribere til andre robotter end Universal Robots robotter. Derfor skal vi have mange flere forhandlere ude i verden. Ikke kun dem, der forhandler UR-robotter. Vi skal rykke fra 200 til 1.000 forhandlere globalt, siger Enrico Krog Iversen.

Han tror på, at det handler om at være hurtig til at få en ledende position på markedet for gribere til kollaborative robotter.

- Jo hurtigere du sætter dig på markedet, som den leverandør, der har den komplette løsning til kollaborative robotter, jo bedre. Vi udbygger med nogle skridt hvert år. Vi er på en lang udviklingsrejse, siger han.

Flere medarbejdere
OnRobot har i dag 130 medarbejdere, hovedsageligt i Odense, i Ungarn og i USA. I Odense er der omkring 45 ansatte, og tallet vokser hele tiden.

- I år rammer vi 175 medarbejdere ifølge vores budget, og i slutningen af 2020 bliver vi nok 220-230. Men meget afhænger af, hvilke selskaber vi kommer til at opkøbe, siger Enrico Krog Iversen.

- Vi kan kun få en tilstrækkelig hurtig produktvækst ved både at satse på egenudvikling og på at købe andre virksomheder op, siger Enrico Krog Iversen.

OnRobot har tidligere opkøbt og fusioneret med to virksomheder i netop Ungarn og USA.

I har vokset hurtigt. Kan jeres produktion følge med efterspørgslen?
- Ja, det kan den sagtens, og vi har mere jord på vores grund, hvor vi kan udbygge, hvis det bliver nødvendigt, siger Enrico Krog Iversen.

Enrico Krog Iversen havde en travl tirsdag på Hannover-messen, hvor han mellem kundesamtaler og interviews også tog imod en robotpris for OnRobots nye Gecko-gribere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11