23948sdkhjf

Dansk robotindustri omsætter for 18 mia. kr.

Robotindustrien i Danmark omsætter i dag for 18 mia. kr og kan øge sin omsætning til 52 mia. kr inden 2025. Det viser analyse fra Damvad Analytics

Der er masser af jobs i robotindustrien. Det viser en ny rapport udarbejdet af analysebureauet Damvad Analytics.

Robot- og automationsindustrien i Danmark beskæftiger 8.500 personer og omsætter for 18 mia. kr. Det er vel at mærke en industri, som først tog sin begyndelse for 10 år siden.

Men det stopper ikke her. Analysen forudser, at robotindustriens omsætning kan stige til mellem 43 og 52 mia. kr. allerede i 2025, afhængig af om der bliver moderat eller kraftig vækst i robotindustrien.

Samtidig viser analysen, at robotindustrien allerede nu giver massive ordrer hos de metalforarbejdende underleverandører. Omfanget skønnes at være på 10 mia. kr, hvilket svarer til omkring 10.000 fuldtidsstillinger.

Det kræver dog noget af virksomhederne og aktørerne omkring robotindustrien, hvis Danmark fortsat skal være i front.

- Dansk robotteknologi er verdensførende, fordi vi har turdet satse med forskning og innovation. Men skal vi forblive i verdenseliten og høste frugterne, er der brug for en fælles indsats, hvor både det offentlige og virksomhederne investerer massivt i forskning og andre erhvervsunderstøttende aktiviteter, og så skal der uddannes flere fra vores tekniske uddannelser, siger Thomas Visti,  adm. dirketør i MiR, Mobile Industrial Robots.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062