23948sdkhjf

Lars Marcher takker af med tak til Ambus ansatte

Siden Lars Marcher fredag morgen blev fyret fra stillingen som administrerende direktør i Ambu, har der været stille fra den afgående topchef.

I weekenden satte Marcher sig imidlertid til tasterne, og på det sociale medie Linkedin kom der en afskedshilsen fra Marcher selv.

- Siden jeg tiltrådte Ambu for næsten 10 år siden, har ingen dage har været ens. En fantastisk ånd, engagement og loyalitet fra mine næsten 3000 medarbejdere. Jeg har nydt hvert minut og med respekt tilbragt tid sammen med jer på alle vores kontorer rundt om i verden, skrev Lars Marcher i opslaget, der tirsdag morgen har fået mere end 540 reaktioner og 36 kommentarer.

Dykker man ned i kommentarfeltet, er der ros til den afgående topchef.

- Kære Lars. Jeg vil gerne  takke dig for 10 års samarbejde, og ikke mindst din fantastiske måde at inspirere og lede på. Vi hos Ambu kan ikke takke dig nok, skriver Bo Nielsen, coorporate sourcing manager i Ambu.

Og rosen kommer ikke kun fra Ambus medarbejdere. Også Jesper Brandgaard, tidligere finansdirektør i Novo Nordisk har budt ind.

- Respekt, Lars. Du og dit team har ført Ambu til en helt ny og højere liga! Som en langvarig Ambu-aktionær og ven ønsker jeg dig alt det bedste fremover, skriver Brandgaard.

Lars Marcher bruger hovedparten af opslaget på at takke Ambus ansatte.

- Det har været en absolut fornøjelse at arbejde med jer, blive udfordret af jer og sa al jeres kreativitet og passion blive til værdiskabelse og hårdt arbejde. Jeg takker oprigtigt jer alle for jeres fantastiske bidrag. I er tydeligvis sternerne i Ambu, skriver han, og afslutter med at ønske sin efterfølger velkommen. 

- Jeg byder den nye direktør varmt velkommen. Giv ham den samme varme velkomst, som I gav mig. I er alle enestående.

Læs mere om: Ambu
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094