23948sdkhjf

Teslas udviklingsdirektør vil lave ”grøn Uber” i København

Den højest placerede dansker i Tesla, udviklingsdirektør Peter Bardenfleth-Hansen, pønser på at disrupte den danske taxabranche med et nyt selskab, der udelukkende skal sende nulemissionsbiler på vejene. Det skriver Børsen.

Med det Peter Bardenfleth-Hansen kalder en ”rimelig aggressiv ekspansionsplan” satser det nye selskab Viggo på at sende mellem 50 og 75 vogne på de københavnske veje i år, mens man inden udgangen af 2020 regner med, at hovedstadens vognpark vil rumme 200-300 biler. Også de andre større danske byer og resten af Norden er på tegnebrættet.

En slags Uber-light

Ifølge Peter Bardenfleth-Hansen bliver det nye selskab en slags light-udgave af amerikanske Uber, der tidligere har forsøgt sig i Danmark.

- J eg har altid syntes, at idéen i Uber-konceptet i udgangspunktet var rigtig god, men det var lidt for liberalt. For at sådan en platform skal være funktionel i den moderne verden, så skal der jo også være nogle gældende regler for chaufførerne, så jeg forstod egentlig godt, at de ikke kunne være operationelle i Danmark, siger han til Børsen.

Det nye selskab ønsker altså ikke at udfordre de danske regler på området, men bedyrer at Taxiloven fra sidste år vil blive overholdt.

Mens det teknologiske setup ligner Ubers med bestilling og betaling via en app samt mulighed for at bedømme chaufføren, slår Viggo sig op på at være 100 procent grøn. Den enkelte chauffør fungerer som sin egen vognmand, og vælger selv, hvilken bil der køres, så længe det er en nulemissionsbil.

- Det er klart, at vi ønsker, at der er kvalitet i det, som vi udbreder. Så en gammel Nissan Leaf er måske knap så spændende. Jeg synes, at Tesla er det bedste produkt, og jeg tror da også, at det er det, de fleste chauffører vil vælge, slår Tesla-direktøren fast over for Børsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083