23948sdkhjf

Spacecom lægger hus til eksportkonference

Den nordjyske producent af antenneteknologi er vært for Dansk Eksportdag, der afholdes til efteråret.
Det er Danmarks Eksportråd, der har sørget for, at eksportkonferencen for første gang kommer til Nordjylland. Tidligere har den været afholdt hos markante eksportvirksomheder som Lego, Grundfos og Tulip.

- Vi fik mulighed for at bringe nogle af vores lokale virksomheder i forslag, og Spacecom var hurtige til at takke ja til udfordringen, så nu glæder vi os til at yde vores bidrag til planlægningen sammen med Eksportrådet, Væksthus Nordjylland og selvfølgelig virksomheden selv, siger Erhvervsdirektør Torben Ladefoged fra Mariagerfjord Erhvervsråd til Fjordavisen.nu.

Arrangementet finder sted den 18. november, og til den tid forventer COO hos Spacecom, Johannes Christensen, at virksomheden er færdig med en tilbygning, som man vil kunne benytte til arrangementet.

Dansk Eksportdag ventes at tiltrække flere hundrede virksomheder, og derudover deltager udenrigsministeren samt en række personer fra Eksportrådet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125