23948sdkhjf

Dansk instrumentproducent er Nordens stærkeste kursraket

Allerød-virksomheden Chemometec, der fremstiller instrumenter til celletælling, topper den nordiske liste over største kursboom de seneste fem år.

Det skriver Børsen.

Kun én dansk aktie lander i top-10, når det kommer til Nordens hurtigst voksende selskaber målt på børsværdi, til gengæld indtager den enlige danske svale en klar førsteplads. Siden maj 2014 har Chemometec lagt 3996 procent oveni markedsværdien, mens svenske Hansa biofarma, der indtager listens andenplads, i samme periode rammer en kursstigning på 1364 procent.

Ifølge privatinvestor og aktiestrateg i PP Capital Jens Løgstrup er Chemometecs himmelflugt fuldt fortjent.

- Når du kigger på hurtigt voksende aktier, så er der to grupper. Der er en gruppe, som er baseret på håb, hvor private spekulerer aktien op, og så er der en gruppe, hvor det er baseret på reel udvikling og substans. Chemometec hører til den sidste gruppe, siger han til Børsen.

Længere nede på listen finder vi desuden danske Invisio, der er noteret på den svenske børs, samt den svenske EMS-koncern Incap. På en ottendeplads tegner Invisio sig for en kursstigning på 740 procent i perioden, mens Incap som rosinen i top-10’ens pølseende kan prale af en stigning på 653 procent.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.281