Aalborg-virksomheden har specialiseret sig i produktion af print til rumfarts- og forsvarsindustrien, hvor der stilles ekstra høje krav til holdbarhed. Den niche skal der nu investeres yderligere i, og alene i år forventer administrerende direktør og medejer Git Becker at investeringerne løber op i 7 mio. kr.
- I år vil vi investere alle pengene i virksomheden og bruge de penge, vi tjener, på nyt udstyr. Det, vi kan generere af kapital, vil vi investere igen, siger hun til Børsen.
Baggrunden for det høje investeringsniveau er en vækstplan, der skal sikre Printca en endnu stærkere position på netop rumfartsmarkedet, som Git Becker anslår udgør 80-100 mio. kr. for den nordjyske virksomhed.
Allerede nu er Printca Europas største virksomhed inden for nichen, og går alt som planlagt, vil virksomhedens omsætning være fordoblet i løbet af de næste fire-fem år. Udover Printca er eneste større spiller på markedet i Europa den franske virksomhed Systronic.
Senest har
Printca indgået et samarbejde med Termaom leverance og udvikling af løsninger inden for netop rumfart og forsvar.