23948sdkhjf

GN venter stadig på milliarderstatning

Telekomunikacja Polska er endnu engang blevet afvist af myndighederne. GN forventer at kunne begynde med tvangsinddrivelse af milliarderstatning i september.
Den bizarre sag mellem GN Store Nord’s datterselskab DPTG og Telekomunikacja Polska (TPSA) synes ingen ende at tage. Polakkerne havde klaget til det Østrigske Handelskammer med anklager om, at dommerne i den voldgiftsret, der i januar tilkendte DPTG en milliarderstatning var upartiske. Nu har Handelskammeret imidlertid afvist polakkernes klage.

Samtidig har TPSA indgivet en klage mod selve voldgiftsprocessen ved retten i Østrig, hvori TPSA kræver, at retten underkender afgørelsen. En endelig høring i denne klage er fastsat til den 8. september 2011, og herefter er GN Store Nord klar til at tage affære for at inddrive erstatningen.

- Vi så fornyelig, at TPSA blev pålagt en bøde på 127 mio. euro af EU-Kommissionen for brud på konkurrencereglerne på det polske telemarked. EU-Kommissionen skrev i deres begrundelse for bøden på 127 mio. euro, at TPSA gav konkurrenter urimelige forhold, forsinkede forhandlinger, afviste bestemmelser uberettiget og nægtede at levere troværdige og præcise informationer. Vi har igen og igen oplevet denne handlemåde fra TPSA, og vi er derfor glade for at se TPSA’s grundløse indsigelser mod voldgiftsdommerne blive afvist. Vi ser nu frem til afgørelsen, som følger den endelige høring den 8. september ved retten i Østrig. Samtidig gør vi klar til at optrappe tvangsindrivelsesprocessen i såvel Polen som i alle andre relevante geografiske områder, siger CFO i GN Store Nord Anders Boyer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25