23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Politiet efterforsker mystisk konkurs

Konkursen i Audientes får nu politiet til at gå ind i sagen
Annonce

Konkursramte Audientes er kommet i politiets søgelys.

Børsen skriver, at Nordsjællands Politi efterforsker høreapparatvirksomheden, der blev begæret konkurs i januar.

Ifølge avisen kan politiet ikke oplyse, hvad der ligger til grund for efterforskningen.

Annonce

Det ligger dog fast, at der er gennem længere tid har været problemer i Audientes, der blev børsnoteret i 2021 med ambitionen om at sendte et såkaldt OTC-høreapparat på markedet - et høreapparat til håndkøb, som ikke skal indstilles af audiologer.

Børsen henviser til kurator Kristian Anderssons seneste redegørelse, hvor han skriver, at ledelsen "efter sigende har givet misvisende oplysninger og/eller tilbageholdt information fra investorer og interessenter."

Ligeledes bekræfter største investor Sebastian Clausin, der ved konkursen ejede 15-20 procent, at han frem til konkursen oplevede et forløb, der fik ham til at sætte spørgsmål ved ledelsens adfærd.

Annonce

Historien om Audientes

Audientes lancerede først sine OTC-høreapparater på markedet i Indien i 2021. Årene herefter bød blandt andet på en børsnotering på først First North og sidenhen svenske Spotlight. Ambitionerne var store for Audientes, da OTC-markedet efter planen skulle kunne åbne døre for et helt nyt marked af hørehæmmede, der ellers ikke har haft adgang til kostbar audiologisk behandling.

Audientes meldte kort efter lanceringen ud, at der alene i Indien var 75 millioner mulige kunder.

Gennem de næste år udeblev omsætningen dog gang på gang. Det fik blandt andet direktør Steen Thygesen til at sætte gang i en større kapitalrejsning, mens man også begyndte at se på mulighederne for at gå ind i markederne i Europa og andre steder i Asien.

Annonce

Undervejs begyndte Audientes at skrue på forretningsmodellen. Den Hørsholm-baserede virksomhed fortalte for godt to år siden, at det var svært at stå for hele forsyningskæden selv, og derfor ville man fremover blot være leverandør af den platform, som OTC-apparaterne kører på. Disse skulle i stedet fremover licenseres ud til andre kunder, blandt andet gennem et joint venture i Kina.

Lige lidt hjalp det dog, og i december i fjor leverede Audientes en kvartalsrapport, hvor omsætning kun lød på 42.000 kroner.

Det blev dråben, og kort efter blev Audientes erklæret konkurs.

Den forventede redning skulle ifølge regnskabet komme i form af en ordre på 800.000 kroner fra den mellemøstlige afdeling af den indiske virksomhed SimplyJith.

Annonce

Den indiske virksomhed beskriver sig selv som en global koncern med aktiviteter på tværs af brancher som retail, forsvar, infrastruktur og telekommunikation. Men gennemgang af offentligt tilgængelige oplysninger viser, at hverken Audientes eller deres produkter fremgår af SimplyJiths hjemmesider, kommunikation eller sociale medier.

I en pressemeddelelse fra Audientes fremgår et citat fra Abhijith Jayanthi, direktør i SimplyJith, men der findes ingen pressemeddelelser fra SimplyJith om samarbejdet. Der findes ingen aktivitet på deres LinkedIn, hjemmeside eller andre platforme, der antyder et samarbejde med Audientes.

Siden konkursen er det ikke lykkedes for Electronic Supply at komme i kontakt med mangeårig direktør Steen Thygesen, der ligeledes har haft en ejerandel i Audientes.

Annonce

Få gange er det lykkedes at få fat i kurator Kristian Andersson, men han er de seneste måneder ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Han har dog tidligere givet udtryk for, at der var en budproces i gang om aktiverne i Audientes.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|