23948sdkhjf

Audientes får afgørende feedback på nøglemarked: Sigter mod 75 millioner hørehæmmede indere

Den danske høreapparatproducent Audientes har overstået vigtige brugertests i Indien i de seneste måneder. Med afgørende feedback i forhold til funktionalitet, design og pasform er man snart klar til at starte salget.

Virum-virksomheden Audientes sigter efter hørehæmmede over hele kloden, men man starter i Indien, hvor det anslås, at 75 millioner mennesker lever med invaliderende høretab. 

- Årets første kvartal var et travlt kvartal forud for den kommende produktlancering i 3. kvartal 2021. Vores lokale tilstedeværelse i Indien sikrede, at vi med respekt for COVID-19-pandemien kunne gennemføre vigtige produkt- og kundetests i fire storbyer i Indien, ligesom vi har lanceret forbedrede tekniske specifikationer i et elegant design, som vil blive markedsført senere i år, siger Steen Thygesen, CEO for Audientes.

I løbet af indeværende kvartal etableres et datterselskab i millionbyen Hyderabad i det sydlige Indien med både kontorfaciliteter og showroom. 

- Driftsresultatet (EBITDA) for 1. kvartal 2021 blev på DKK -2,6 mio., hvilket var på niveau med forventningerne, og vi fastholder vores forventninger til helåret 2021, siger Steen Thygesen.

Audientes har tidligere meldt ud, at man i 2021 forventer en omsætning på mellem 3,5 og fem millioner kroner. På driftssiden er det forventningen, at Audientes med intensiveret markedsføringsfokus vil ramme et underskud på mellem 12 og 14 millioner kroner.

Det børsnoterede selskab havde ved udgangen af 1. kvartal en finansiel position med likvide midler på godt 28 millioner kroner.

Audientes blev etableret i 2014 af ingeniøren Hossein Jelveh, der sammen med 10 kolleger fra den nedlagte Nokia-afdeling i København startede helt fra bunden med at udvikle teknologien i Audientes. Virksomheden blev børsnoteret i september 2020 på Nasdaqs First North.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078