23948sdkhjf

Elselskaber advarer: Elnettet er slet ikke klar til en sværm af elbiler

| Af Redaktionen | Tip redaktionen om en historie

I maj blev der solgt 422 elbiler i Danmark. Sidste år blev der i samme måned solgt 76 elbiler. Så selv om de grønne biler stadig kun udgør få procent af hele bilsalget, slår elselskaberne nu alarm:

Læs også: Grønt kapløb: Ansøger-rekord til Elforsk-pulje

- Hvis vi ikke snart investerer voldsomt i de elkabler, der ligger i jorden, kan sværmen af elbiler ødelægge den ellers meget stabile strømforsyning, vi er vant til i Danmark.

Det skriver avisen Danmark søndag.

- Det er en reel risiko. Det er sjovt at sige, for det er ikke en verden, som vi kender, siger Lars Bonderup Bjørn, der er direktør i Trekantområdets store energiselskab Ewii, til avisen Danmark.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) brugte sin åbningstale i Folketinget sidste efterår til at lufte en ambition om, at der i 2030 skal være en million grønne biler i Danmark. Mette Frederiksen (S) har talt om, at der skal være 500.000 elbiler i Danmark i 2030, mens De Radikale har talt for det dobbelte. Så alt tyder på, at vejen er banet for en kraftig elektrificering af bilparken over ganske få år, og det kræver handling fra elselskaberne.

Læs også: Dansk Energi og DI stifter Erhvervslivets Klimaalliance

- Vi kender godt løsningen, for vi kan bare udrulle tilstrækkelig netkapacitet. Sværere er det ikke, siger Lars Bonderup Bjørn.

Problemet er, at løsningen kræver grønt lys fra Folketinget, der regulerer økonomien i elselskabernes elnet. Og her mangler der klare svar.

Brancheforeningen Dansk Energi har udgivet en rapport kaldet 'Elbilerne kommer', og her ridses udfordringerne op.

- Det siger sig selv, at det er ufedt at være elbilejer, hvis der ikke er strøm til elbilen. Vi skal huske, at forbindelsen mellem vores klimadrøm og virkeligheden er en elledning. I den ene ende skal der være vindmøller, og i den anden skal der være elbiler. Men der skal være noget, der forbinder dem, siger Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi, til avisen Danmark

Læs også: EU-regler træder i kraft: Elbiler skal støje mere

Hans rapport peger på, at der frem mod 2030 skal investeres omkring 48 milliarder kroner i elnettet, hvis det skal være klar til at håndtere de mange elbiler, som politikerne håber på. Prisen kan være noget lavere, 32 milliarder kroner, hvis forbrugerne accepterer at være mere fleksible med, hvornår de forbruger strøm. Så kan forbruget fordeles effektivt hen over døgnet. Men der er vi slet ikke endnu, for de fysiske kabler i jorden kan ikke håndtere en elbilrevolution.

- Lige pludselig kommer elbilerne ned i en pris, der gør, at folk bare vil have dem. Det er ikke én forbruger, der skifter til elbil. Det er tusindvis af forbrugere. Jeg kører selv elbil, og den kører fantastisk. Det er en bil med god samvittighed, og jeg skifter aldrig tilbage igen, siger Lars Aagaard til avisen Danmark.

Med et eksplosivt salg af elbiler følger et tilsvarende behov for ladestandere, hvor elbilerne kan blive 'tanket op'. Ifølge Dansk Energi er der behov for at installere hele 250 ladestandere om dagen - året rundt - fra 2020 til 2030 for at tilfredsstille efterspørgslen i takt med, at en stor del af bilparken kommer til at køre på strøm.

På den helt korte bane ser han ingen problemer i at håndtere et øget salg af elbiler, fordi de bliver fordelt over hele landet. Men han tør ikke give et bud på, hvornår der opstår problemer. Der er store forskelle på kvaliteten af kablerne, der ofte stammer tilbage fra 1950’erne og 1960’erne, og man kan ikke på forhånd sige, hvor i landet elbilerne vil blive solgt.

Læs også: Teslas udviklingsdirektør vil lave ”grøn Uber” i København

- Men hvis vi har en forstadsvej med kulturradikale hippier, der alle sammen køber en elbil og lader dem op klokken 17, når de kommer hjem, så vil vi have et problem. Sandsynligheden for, at det bliver så koncentreret, er dog ikke så stor, siger Lars Aagaard til avisen Danmark.

En overbelastning af nettet risikerer dog at give blinkende lamper og strømafbrydelser, som vi ellers er forskånet for.

- Der sker det samme i elnettet, som hjemme i vores hus, hvis vi slutter en hel masse ting til en forlængerledning. Så bliver ledningen varm, og til sidst springer sikringen, siger Lars Aagaard.

Hos energiselskabet SE, der er på vej til at fusionere med midtjyske Eniig, er man fuldt ud opmærksom på udfordringen.

Læs også: Få eller ingen elbiler i hovedstadskommuner: Det er for dyrt

- Bare en halv million elbiler vil kræve substantielle investeringer og nye måder at styre nettet på hurtigt. Den opgave skal vi i gang med inden for de næste fem år, hvis det for alvor skal gøre en forskel, siger administrerende direktør Niels Duedahl, SE, til avisen Danmark.

Fusionen med kollegerne i Eniig skal blandt andet frigive ressourcer til de store investeringer, der er i vente. Også Niels Duedahl peger på, at en genvej vil være at opnå en bedre fordeling af elforbruget hen over døgnet.

- Det handler om opgradering af kabler og transformere, men især om digitalisering af nettet. De fleste af vores penge skal investeres i at gøre nettet mere intelligent. Hvis vi ikke får en meget intelligent styring ind i nettet, bliver investeringen bare endnu større, siger Niels Duedahl til avisen Danmark.

- Hvad er det så, I venter på?

- Vi skal i gang meget hurtigt, men vi skal også hurtigt have klarhed over vores rammebetingelser. Vi skal have en investeringscase, som er tilfredsstillende for os, siger Niels Duedahl.

Han sender bolden videre til Dansk Energi, der arbejder intensivt med at påvirke det politiske niveau.

- Det er ikke Folketinget, der ejer elnettet, men Folketinget regulerer økonomien i elnettet. Vi skal have klarhed for, om vi kan få lov til at opkræve de penge hos elkunderne, som vi skal investere, siger Lars Aagaard, Dansk Energi, til avisen Danmark.

Han understreger, at han ikke engang er ude at bede om penge til en fremtidssikring af elnettet.

- Grundlæggende har vi en sund måde at drive vores elnet på, hvor elkunderne betaler deres andel af omkostningerne efter deres forbrug, siger Lars Aagaard.

Mere om: Dansk Energi | elbiler | Ewii | SE
Hold dig opdateret med Electronic Supply DK
Kommentarer (0)
Forsiden lige nu

DIS på opkøb

Force-droner skal tjekke skibe for fejl

Demant rydder op og fastholder nedjustering efter angreb

Mir melder sig på markedet for gaffeltrucks

Ugens grin: Parkerings-problemer

Pascal snuppede hovedstads-hæder foran 200 andre

Nyhedsbrev

DTU forlænger samarbejdet med Huawei

Grønt kapløb: Ansøger-rekord til Elforsk-pulje

Grundfos-boss nomineret til Årets Leder

Nyt fra branchens bestyrelser

Dansk-kinesisk duo sparker døren ind til Skandinavien

6000 samler sig til high tech topmøde

Satellit-agentur jagter ny direktør

Regeringen giver brexit-millioner til danske virksomheder

Danfoss åbner for troldmandens 3D-værksted

Lyden af millioner: Højtalerproducent skovler penge ind

Danske vind-underleverandører skal kortlægges

97-årig deler Nobelpris i kemi for opladelige batterier

Grøn filterteknologi: Shrek til kamp mod partikeludledning fra kedler

Skov A/S køber ind i Canada

Per 1. oktober har virksomheden i Glyngøre købt firmaet Secco International Inc. med speciale i ventilationssystemer til kvæg

Først-på-pletten-drone kan vinde 5G pris

Ny Terma-chef vil lægge én milliard til omsætningen

Flere og flere seniorer springer ud som iværksættere

Lunten tændes til Robotbrag 2019

Analytiker: Det er et meget svært job at være B&O-direktør

Raket-amatører risikerer bøde efter eksplosion i Låsby

Nilfisk henter ny CFO

HI-messen fastholder højt besøgstal

BILLEDSERIE: HI 2019 er ved vejs ende

Ny robotstrategi: Dansk Metal anbefaler

Regeringen vil hæve afgiften for generationsskifte

DI: Flere virksomheder oplever dyk i efterspørgslen

Preben Jørgensen ny direktør for DTU Elektro

Siemens-Gamesa vil fyre 600

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Bejler til Skoda: Scape Technologies i tjekkisk fremstød

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Gummimåtter til al slags beskyttelse

Hvordan skal du gribe de nye regler om kemisk APV an?

Er du pumpet op til lir med dine pumper?

Uhing EasyLock ® fra Manicus Teknik

Power ICs

Special effekter, spøg og skæmt

MAC Valves er tilbage hos Hans Buch

Vidste du at Wieland Electric’s hjemmeside er en vidensbank.

Fra CAD-tegning til styklister på få minutter

Siemens Simatic Technology CPU - Applikationseksempel med G-Code funktionalitet

Ara El præsenterer Lovatos knap- og switchserie

Nyt netværk for 3D print ser dagens lys

BRUG FOR AT BLIVE VÆRDSAT? - bliv kunde hos os

Tre ting du skal overveje, når du skifter til solceller

Jobopslag: IT-ansvarlig til vores hovedkontor i Odense

Spar tid og unødvendige prototyper inden printproduktion

Manicus Teknik præsenterer KTR koblinger til pumpeteknologi

Skal du med til productronica?

Er din produktion sikret mod brand- og eksplosionsfarer?

CORE-emt tildeles vækstprisen SuccesVirksomhed 2019

Drejede komponenter fra Ishøj Mekaniske skaber udvikling i produktionen hos...

Lovpligtige eftersyn af løftegrej, kraner m.m. til lands, til vands og i...

Leje og salg af dieselgeneratorer fra West Diesel

Trænger dine fødder og ben til et hvil?

Sikringsholdere til dinskinner

Send til en kollega

0.17