23948sdkhjf

RS Components med vækst på flere fronter

Både målt på omsætning, resultat og medarbejderstab er der tale om en gedigen vækst hos elektronikdistributøren.
RS Components A/S – der er ejet 100 procent af den engelske Electrocomponents Gruppe – kom stærkt ud af regnskabsåret 2010/11.

Omsætningen steg med 17 procent til 132 mio. kr., der også inkluderer et salg til søsterselskaber i Norden.

På resultatsiden blev underskuddet fra 2009/10 på 1,5 mio. kr. vendt til et plus på 6,8 mio. kr., mens medarbejderstaben blev udvidet fra 66 til 70 gennemsnitlige ansatte.

Forventer fortsat vækst
RS Components tilskriver især en stor vækst i leveringen af små styktal til elektronikunderleverandører og OEM’er (Original Equipment Manufacturer) æren for fremgangen.

- Det forventes, at RS fortsætter den positive udvikling fremadrettet. Dette er baseret på alle de marketing-initiativer, onlineløsninger og nye produkter, der bliver introduceret løbende. Vi tror fortsat, at RS’ forretningsmodel er meget holdbar, og at vores brede kundebase også fremadrettet vil fortsætte med at bruge en pålidelig leverandør i endnu større grad, lyder det i regnskabsmeddelelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078