23948sdkhjf

Systematic i samarbejde med Ørsted

Ørsted og Systematic har netop indgået en rammeaftale, som gør Systematic til ny leverandør af software til marinekoordinering- og planlægning af selskabets offshore vindmølleparker over hele verden. Det oplyser Systematic i en pressemeddelelse.

Danmarks største energiselskab, Ørsted, har valgt Aarhusianske Systematic som leverandør af den it-løsning, som skal bruges til at koordinere, planlægge, overvåge og registrere trafik til, fra og på Ørsteds havvindmølleparker over hele verden.

Aftalen er et stort skridt for Systematic, som har udviklet SITE-løsningen, og hensigten er at bruge systemet til marinekoordination og offshore-styring i opførelsen og driften af Ørsted vindmølleparker i Danmark, USA, Tyskland, Holland, Storbritannien og Taiwan.

- Ørsted er en vigtig partner for os. Med deres fokus på at effektivisere logistikken og øge sikkerheden i deres vindmølleparker får Systematic de optimale muligheder for at vise værdien af SITE i dette kritiske domæne. Vi glæder os meget til samarbejdet med de øvrige aktører, som opererer i vindmøllesektoren, så vi sammen kan skabe den bedst mulige løsning for Ørsted og andre potentielle kunder, siger Flemming Thomsen, Vice President for Digital Transformation i Systematic.

Voldsom vækst og høje krav

Den store efterspørgsel på vedvarende energi har skabt voldsom vækst i vindenergisektoren. Her stilles der til gengæld høje krav til leverandører i forhold til sikkerhed, arbejdsmiljø, driftssikkerhed, overblik og optimering, hvilket er afgørende i en branche, der opererer under barske vejrforhold i et komplekst miljø og samtidig har skarpt fokus på reduktion af pris pr. kilowatt-time.

SITE er en skalerbar, modulopbygget løsning, som anvendes af marinekoordinatorer på offshore vindmølleparker. Deres opgave er at monitorere de personer, der arbejder i og omkring havmølleparker samt marine- og helikoptertrafikken til og fra møllerne. SITE er baseret på åben systemarkitektur, hvilket gør det nemt at integrere andre løsninger og tjenester, der anvendes i offshore vindmølleparker og i de fartøjer, fly, helikoptere og andet udstyr, der bruges til at servicere dem.

- Som med størstedelen af de løsninger, vi udvikler i Systematic, så er det livsnødvendigt, at de er driftssikre under alle forhold og at it-sikkerheden er i top – uanset om vi leverer til sundhedssektoren, forsvaret eller energisektoren. Vi er glade for den tillid, Ørsted har vist os ved at vælge vores løsning til marinekoordinering af havvindmølleparker, siger Flemming Thomsen.

SITE-løsningen giver overblik i realtid over den præcise placering og status for medarbejdere, skibe og udstyr og kan hele tiden spore nøjagtigt, hvad der foregår, og hvor de er på vej hen. Det er helt afgørende for sikkerheden, at disse data altid er til rådighed, så vigtige beslutninger kan træffes hurtigt og på et oplyst grundlag, når man arbejder på havet.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063