23948sdkhjf

Enics fyrer 100 ansatte

Som et led i en større omstrukturering afskediger Enics knap hver tredje ansat i den svenske Västerås-afdeling.
Enics fyrer 100 ansatte fra firmaets afdelinger i Västerås, Sverige.

Fyringerne, der kommer til at løbe over de næste 12 måneder, sker som et led i en fokusering af den fremtidige profil.

- Den proaktive løsning, som vi nu bygger mellem the Multisite Business Units (MBU) afdelinger – Västerås, Elva (Estland) og Lohja (Finland) – vil tage vores servicetilbud til et højere niveau og øge kundetilfredsheden. Dette vil sikre vækst i vores forretning med både eksisterende og nye kunder, lyder det forventningsfuldt fra Ari Räisänen, Senior Vice President for Enic’ Supply Chain and Operations-afdeling.

Fokuserer på ingeniør-aktiviteter
Planen er at fokusere afdelingen i Västerås yderligere på ingeniørmæssige aktiviteter som design og prototypetilvirkning.

Til gengæld bliver dele af produktionen altså udflyttet til de udenlandske afdelinger under MBU, hvilket koster jobbet for cirka 100 af de nuværende 330 ansatte på afdelingen i Västerås.

Enics, der har hovedkvarter i Zürich, Schweiz, har desuden kontorer i Vantaa, Finland og Hong Kong. Firmaets aktiviteter breder sig over Kina (Beijing), Estland (Elva), Finland (Lohja), Slovakiet (Nova Dubnica), Sverige (Malmö og Västerås) og Schweiz (Turgi).

I alt beskæftiger Enics 2.900 ansatte på verdensplan.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219