23948sdkhjf

Usynlig cykelhjelm vinder designpris

Den oppustelige Hövding-cykelhjelm vandt torsdag aften den prestigefyldte INDEX:Award under overværelsen af blandt andre kronprins Frederik.
Alene i Sverige kommer 30.000 mennesker hvert år alvorligt til skade i cykelrelaterede trafikulykker, og det satte for nogle år siden tankerne i gang hos Terese Alstin og Anna Haupt.

Resultat blev cykelhjelmen Hövding, der fungerer som en slags usynlig airbag, som først pustes op, hvis uheldet er ude.

SE VIDEOEN: Crash test af verdens første airbag til cyklister, der først bliver synlig ved styrt.

Og det er så god en idé, at Hövding torsdag aften vandt en INDEX:Award for designet i kategorien ”Leg”.

- Hvert år kommer 30.000 mennesker til skade eller dør i cykelrelaterede trafikulykker alene i Sverige, og mange af ulykkerne ville have langt mindre alvorlige udfald, hvis cyklisterne var iført cykelhjelme. Men ifølge en svensk undersøgelse bærer mindre end 30% af alle cyklister cykelhjelm - hovedsageligt på grund af forfængelighed, eller fordi hjelmen ikke varmer ørene. Folk vil altså ikke have deres frisure ødelagt og kan ikke have en varm hue på under hjelmen i koldt vejr. Tusinder og atter tusinder af cykelhjelme er blevet designet: Racerhjelme, hattehjelme, kaskethjelme, cool hjelme, sjove hjelme. Men de har alle sammen det samme problem:De ødelægger frisuren og varmer ikke ørerne, skriver dommerne i den indledende begrundelse.

Ydermere:
- Hövding ændrer konceptet radikalt. Ikke ved at re-designe hjelmen, men ved at designe noget radikalt anderledes. En usynlig airbag, der bæres som en kraves, og automatisk udløses af sensorer - og derved beskytter cyklistens hoved, hvis man kommer ud for en ulykke. Hövding er ergonomisk og praktisk, den opfylder alle sikkerhedskrav, og den er diskret og matcher din påklædning, fordi den blot ligner et tørklæde (som oven i købet kan ændres efter smag).

Electronic Supply har tidligere omtalt cykelhjelmen med en video, der viser en crash test af den evner.

Videoen kan ses her.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.564