23948sdkhjf

Danske raketdrenge indstillet til fornem teknologipris

Raketprojektet fra København er blandt de fem nominerede til The World Technology Summit & Awards 2011, der uddeles næste måned i New York.
Kristian von Bengtson og Peter Madsen er havnet i yderst fornemt selskab med deres raketprojekt, Copenhagen Suborbitals.

Sammen med fire kæmpestore selskaber er de nomineret til The World Technology Summit & Awards 2011 i kategorien ”Space (Corporate)”, som uddeles den 25.-26. oktober i New Yorks Time & Life-bygning.

Prisen gik sidste år til rumfirmaet Virgin Galactic, som har mangemilliardæren Richard Branson i spidsen, og heller ikke i år skorter det på fashionable nominerede.

Ifølge ing.dk er der tale om:
”Det canadiske rumfartsagentur, firmaet GeoEye, der med milliardkontrakter med den amerikanske stat sender satellitter op for at levere billeder til Google, Sierra Nevada Corporation, der med 2.000 ansatte bygger raketmotorer til private rumfirmaer og har kontrakter med Nasa og det amerikanske militær. Så er der SpaceX, hvor grundlæggeren Elon Musk har spyttet en halv milliard af sine egne kroner i firmaet for at bygge raketter, der skal sende mennesker til Mars.”

Habit med gummisko
Samme medie har fanget den ene af bagmændene til en snak om den nominering, som de i første omgang anså for at være spam.

- Det er lidt spøjst. Vi kommer nok til at skille os ud fra den almindelige deltagere, der typisk kommer fra en virksomhed med rigtig mange penge. Men det bliver fedt, rigtig fedt, siger Kristian von Bengtson, der deltager sammen med makkeren Peter Madsen og hans kæreste.

Inden da skal de to dog udskifte arbejdstøjet i form af kedeldragter med noget mere nobelt, da invitationen indeholder en dresscode.

- Jeg mener, at mit skab gemmer på en gammel habit fra dengang, jeg skulle giftes, så det bliver den og et par gummisko. Jeg ændrer ikke stil eller personlighed, fordi vi skal i fint selskab. Men vi er nok nødt til at lade Kecon-kedeldragterne blive hjemme, siger Kristian von Bengtson.

Håber på nye idéer og tanker
Han tør ikke sætte procenter på sejrschancerne, men kunne dog lade sig berolige med, at prisen fokuserer på innovation frem for højteknologi.

Og selv hvis ikke Copenhagen Suborbitals vinder prisen, kommer de ikke til at rejse tomhændede hjem fra USA.

- Opmærksomheden i USA fører forhåbentlig til, at flere støtter projektet enten økonomisk, moralsk eller med de nye ideer og tanker, som har været drivkraften indtil videre, siger Kristian von Bengtson.

The World Technology Award i kategorien rumfart har været uddelt hvert år siden 1999 i samarbejde med Time, Nasdaq, Fortune, AAAS, Science, NYAS og The Technology Review.

Den pengeløse pris går til:
”Arbejde, der fremrykker mulighederne for at bruge rummet som et sted for industri og menneskelige bedrifter på længere sigt. Prisen er ikke begrænset til videnskabelige undersøgelser og udforskning, men omfatter alt fra den voksende private rumfartsindustri til industrielle applikationer og virksomheders foretagender, som med fordel kan forfølges i rummet”.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063