23948sdkhjf

Ambu ind på amerikansk millionmarked

Den danske producent af hospitalsudstyr vil have fodfæste på det amerikanske marked for regional anæstesi.
Ambu forsøger nu at komme ind på det amerikanske marked. Det sker med produkterne Smartinfuser Pain Pump og Smartblock – to engangspumper, som bruges til smertelindring af patienter typisk i forbindelse med ortopædkirurgiske operationer.

- Hospitaler over hele verden er presset, fordi de mangler penge og fordi de modtager flere og flere patienter. Regional anæstesi har den fordel, at det er mindre belastende for patienten end fuld narkose og man behøver ikke være indlagt på hospitalet lige så længe. Så det er en fordel for patienterne og for hospitalerne, siger administrerende direktør Lars Marcher og tilføjer:

- Vi går ind i et stort marked, og rent økonomisk anslår vi, at der er et potentiale på et to-cifret millionbeløb. Der er meget store spillere på markedet, men vi går naturligvis ind, fordi vi mener, at vi kan tilbyde den amerikanske sundhedssektor noget unikt.

Ambu indgik i januar i år en global eksklusivaftale med det israelske firma MFS Medical om at distribuere produkterne. Ved den lejlighed oplyste firmaet , at man vil indlede den amerikanske offensiv allerede i foråret.

Kilde: Ritzau Finans

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08