23948sdkhjf

Parter dropper 5 år gammel strid om Gomspace-aktier

En knap halvandet år gammel retssag om aktier i satellit-producenten Gomspace er i dag afsluttet. 

Novi Innovation på den eneste side og Investeringsselskabet 2013 har indgået forlig, der betyder at søgsmålet bliver droppet.

Det oplyser Novi i en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag. 

Sagen har sit udspring i 2015, og kom for retten i september 2018. Det oprindelige søgsmål lød på 71 millioner kroner, som Investorselskabet 2013 krævede af Novi. 

- Forliget er indgået efter konstruktive forhandlinger mellem parterne og sikrer dermed, at vi alle kan fokusere 100 procent på at hjælpe Boreans porteføljeselskaber på vej mod selvstændighed og nye investorer, kommenterer Henrik Lundum, administrerende direktør i Novi A/S.

En strid om aktiekøb
Sagen går tilbage til april 2015 og handler om køb af aktier, som de to firmaer var uenige om skulle have fundet sted. 

De to firmaer ejer igennem det fælles foretagende Borean en del af aktiebeholdningen i Gomspace, men i april 2015 købte Novi Innovation yderligere en andel aktier i satellitproducenten. 

Dette udløste et søgsmål fra Investorselskabet 2013, der følte sig ført bag lyset og uvidende om handlen. Investorselskabet 2013 sagsøgte Novi for 71 millioner kroner.

Sagen kom for retten i 2018. Det er den sag, der nu er endt med et forlig.

- Vi har i dag indgået et forlig, der gør, at vi nu kan se fremad og fortsætte det gode samarbejde omkring vores fælles selskab Borean Innovation A/S, siger Martin Nygaard Christoffersen, formand i Investorselskabet 2013 A/S.

"God dialog"
I pressemeddelelsen fremgår det, at der er en god dialog mellem formand i Investorselskabet 2013 Martin Nygaard Christoffersen og administrerende direktør i Novi Henrik Lundum, der har banet vej for den forligsaftale, parterne i dag har underskrevet.

Parterne ønsker derudover ikke at udtale sig om yderligere detaljer i indgåede forlig.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062