23948sdkhjf

Techno-Matic forstærker samarbejdet med JCB

Det nordjyske udviklingshus Techno-Matic A/S indgår aftale med den engelske producent af entreprenørmateriel om også i de kommende år at benytte styringsmoduler fra Aars.
Techno-Matic A/S, som udvikler skræddersyede soft- og hardwareløsninger i form af styringssystemer til brug i industrien, har netop indgået en ny aftale med JCB om også i fremtiden at levere styringsmoduler til den verdensomspændende engelske virksomhed.

Specifikt er der tale om et modul til en teleskoplæsser som forhandles på globalt plan.

- Vi er netop kommet tilbage fra England, hvor vi skulle diskutere muligheden for fortsat samarbejde, og det blev vi enige om der var basis for. JCB er glade for vores løsning, og de vil fortsat integrere styringsmodulet på teleskoplæsseren, der sælges over hele verden, udtaler Knud Sørensen, direktør i Techno-Matic.

En industriel sværvægter
Styringsmodulet fra Techno-Matic har til opgave at kontrollere maskinens hydrauliske funktioner, og samtidig sørge for, at alle sikkerhedsforanstaltninger fungerer optimalt under entreprenørarbejdet.

JCB’s hovedkontor er beliggende i Rochester, Staffordshire i England og firmaet har 7.000 ansatte fordelt på 4 kontinenter. Det er med andre ord en af sværvægterne indenfor produktion af entreprenørmaskiner, udviklingshuset fra Aars leverer til.

- Det er en god udfordring at samarbejde med et firma som JCB. De er en global virksomhed, og de har en meget stram kvalitetskontrol og krævende testprogrammer, der er grundlaget for, at alle maskiner opererer med den højst tænkelige driftssikkerhed. Vi er absolut stolte over at kunne bidrage, siger direktør Knud Sørensen.

De kan bare kontakte os
Hos Techno-Matic håber man endvidere på, at en ny generation af JCB maskiner skal lanceres indenfor en årrække.

- De er meget velkomne til at spørge os om hjælp ved udvikling af fremtidige løsninger, og vores fortsatte samarbejde omkring det nuværende styringsmodul forringer ikke vores muligheder. Vi har også fået tilkendegivelser om, at vi er inde i billedet, siger Knud Sørensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094