23948sdkhjf

Høreapparat-boss ikke imponeret over teknologien

Udviklingen halter bagefter, mener direktøren for Europas største forhandlerkæde for høreapparater.
For tiden udkæmpes en drabelig kamp på teknologi og udvikling mellem verdens seks store producenter af høreapparater.

Og selv om hver af dem stolt fremviser nye produkter med jævne mellemrum, er ikke alle så imponerede.

- En forretningsforbindelse sagde meget sigende, at i en verden, hvor Apple har bygget en iPhone, taler vores industri stadig om en streamer, man skal bære om halsen, som innovation, siger således Alexander Kind, der er administrerende direktør i Kind Hörgerate, der har 380 butikker i Tyskland og 55 butikker i resten af Europa, til Ritzau Finans.

Giv mig en hurtigere hest
Ordene faldt oven på den store EUHA-høreapparatsmesse i Tyskland sidste uge, hvor Alexander Kind også blev spurgt, hvilken udvikling kunderne vil have.

- At tale med kunderne om deres behov er altid svært i denne her industri. Det er som Henry Ford (bilens opfinder, red.) sagde det: Hvis jeg havde spurgt mine kunder om, hvad de ville have, havde de sagt en hurtigere hest. Det er lidt det samme her.

Teknologierne vil smelte sammen
Alexander Kind ønsker ikke at udpege en vinder i kapløbet mellem GN Resound og William Demant Holdings Oticon, men snakker i stedet om, at de dækker forskellige behov.

- På nuværende tidspunkt i den teknologiske udvikling ser jeg de to produkter komplimentere hinanden. Nogle kunder vil sidde og se tv uden noget om halsen, og gå ind i sit køkken og høre musik gennem høreapparet. For dem er ReSound bedst. Andre kunder vil have den bedste lyd og bineurale algoritmer. For dem er Oticon det bedste valg, siger Alexander Kind.

Han regner derfor med, at teknologierne inden for få år vil ”fusionere”.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063