23948sdkhjf

Økonomisk hjælpepakke er på vej til AMU-centre

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), som står for efteruddannelse til faglærte og ufaglærte medarbejdere fra det private og det offentlige samt til ledige, får nu økonomisk hjælp.

Nedlukningen af samfundet medført faldende indtægter for landets AMU-centre, og derfor kan de nu se frem til en hjælpepakke øremærket dem. 

Helt konkret betyder aftalen, at staten ved faldende aktivitet i 2020 sammenlignet med 2019 giver alle udbydere af AMU et særtilskud.

Staten vil yde et tilskud på 100.000 kroner per mistet årselev svarende til cirka 75 procent af det gennemsnitlige statstilskud per årselev.

Det er uvist, hvor mange penge staten skal sende i retningen af AMU-sektoren.

- Det er først ved årets udgang, at man kender det samlede beløb. Det kommer an på, hvor længe de skal holde lukket, siger ministeren.

- Det vigtigste for os er selvfølgelig at spænde et godt sikkerhedsnet ud under AMU-sektoren, som står over for at skulle løfte en utrolig afgørende samfundsopgave i forbindelse med den stigende ledighed, siger børne- og undervisningsminister Perniille Rosenkrantz-Theil.

Fire skoler hårdt ramt
Det er især fire AMU-skoler, der er hårdt ramt økonomisk. Det skrev Fagbladet 3F i sidste måned. Det drejer sig om AMU Syd, AMU Vest, AMU Fyn og AMU Nordjylland.

Disse skoler har samtlige eller hovedparten af indtægterne fra AMU-aktiviteter.

- AMU-centrene skal helst spille en utrolig stærk rolle, når arbejdsløsheden stiger, fordi vi får brug for, at man får opkvalificering i forbindelse med denne krise, siger Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- Så af alle mulige årsager har vi spændt et sikkerhedsnet ud under AMU-sektoren nu og her, så vi er sikre på, at de kommer nogenlunde tørskoet igennem ligesom andre dele af undervisningssektoren, siger ministeren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109