Prevas har opkøbt 66,7 procent af aktierne i Creo Development AS, som har hjemme i Oslo og beskæftiger 15 ansatte.
- Foruden de kommercielle fordele, som købet skaber, er der flere gode synergieffekter mellem Creo Development og Prevas. Vi arbejder i samme kultur og fokuserer på kunder, kvalitet og leveringssikkerhed, siger Business Area Manager i Prevas, Jonas Mann.
Købsprisen er opgivet til mellem 1,1 og 1,6 mio. NOK afhængigt af forskellige betingelser.
Det er den norske elektronikvirksomhed Simpro AS, som ejer de resterende 33,3 procent af aktierne i Creo Development.