23948sdkhjf

Robotstøvsugere nærmere kommunalt gennembrud

En dugfrisk afgørelse fra det kommunale tilsyn under Statsforvaltningen Syddanmark åbner for, at landets kommuner satser mere massivt på robotstøvsugere i ældreplejen.
Robotstøvsugere står foran et stort gennembrud i ældreplejen.

Ifølge Jyllands-Posten har det kommunale tilsyn under Statsforvaltningen Syddanmark netop besluttet, at man ikke vil gribe ind over for Billund Kommune, som fra 1. februar indførte robotstøvsugning hos kommunens ældre.

Dermed lægger statsforvaltningens kommunale tilsyn sig på linje med Det Sociale Nævn, som for et par uger siden fastslog, at man ikke kan ”anfægte, at en kommune fastlægger sit serviceniveau, som det er sket i Billund”.

Flere kommuner står på spring
Ifølge Anny Winther (V), formand for social- og sundhedsudvalget i kommunernes forening, KL, står flere kommuner nu på spring for at spare penge ved at kopiere Billund-modellen og indføre robotstøvsugning hos de plejekrævende ældre.

Blandt andre FOA og Ældre Sagen har tidligere anfægtet Billund Kommunes brug af robotstøvsugere i ældreplejen. Sidstnævnte med henvisning til § 83 i ”Bekendtgørelse af lov om social service” – populært kaldet for Serviceplejeloven – som blandt andet fastslår, at Kommunalbestyrelsen skal tilbyde både ”personlig hjælp og pleje” samt ”hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet”.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078