23948sdkhjf

Svindeldømt Hesalight-stifter går i Højesteret

Procesbevillingsnævnet har givet grønt lys til, at stifter af Hesalight Lars Nørholt kan anke sin dom på syv års fængsel for bedrageri og systematisk svindel til Højesteret.

Det skriver Finans.dk.

Lars Nørholt blev både i byretten og landsretten idømt syv års fængsel, og i april meddelete Nørholts advokat Christian Lauberg, at de havde bedt Procesbevillingsnævnet tage stilling, hvorvidt sagen kunne blive prøvet for Højesteret.

Det er nu blevet afgjort, og Nørholt får lov til at anke straffen på de syv års fængsel i Højesteret. Nævnet har derimod vedtaget, at Højesteret ikke skal behandle selve skyldsspørgsmålet, skriver Finans.dk.

- Vi er selvfølgelig positive over for at få prøvet strafspørgsmålet, men vi havde håbet, at vi også kunne få prøvet nogle af bevistemaerne også, siger Christian Laubjerg til mediet. 

Sagen kort
Anklagerne mod Lars Nørholt omfatter bedrageri og systematisk svindel for mere end en halv milliard kroner. Han er også anklaget momssvig af særlig grov karakter samt for personlig berigelse på selskabets bekostning.

Forhold som Østre Landsret 2. april 2020 valgte at straffe med syv års fængsel og dermed lige så hårdt som byretten i Roskilde gjorde i januar 2019.

Desuden blev Lars Nørholt af både af by- og landsret idømt en bøde på 15 millioner kroner samt frataget retten til at drive virksomhed.

Svindel mod pensionskasser
Ritzau oplyser, at kriminaliteten ifølge Bagmandspolitiet især handler om, at pensionskasser og andre investorer blev ført bag lyset.

Blandt ofrene skulle være Pensam, Pension Danmark, Captar og andre.

Hesalight ville sælge løsninger med LED-lamper til kunder i ind- og udland. Væksten vakte opsigt. På et tidspunkt hyldede daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) Hesalight for at være en grøn vækstvirksomhed.

Millionbøde også stadfæstet
I byretten blev Lars Nørholt også idømt en tillægsbøde på godt 15 millioner kroner samt frataget retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed indtil videre.

Han fik også konfiskeret et betydeligt millionbeløb, dels hos Nørholt selv, dels hos hans ægtefælle samt hos et spansk selskab.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079