23948sdkhjf

Thrane & Thrane indgår udviklingsaftale med Inmarsat

Inmarsat og Thrane & Thrane har indgået en samarbejdsaftale vedrørende udbygning af Inmarsats BGAN-tjenester for 78 mio. kr.
Inmarsat og Thrane & Thrane har indgået en samarbejdsaftale om udvikling og levering af nøglekomponenter til introduktion af nye tjenester på Inmarsats BGAN (Broadband Global Area Network) netværk.

Aftalen repræsenter en samlet værdi af 78 mio. kr. for Thrane & Thrane og vil blive leveret over de kommende 18-20 måneder.

Introducerer tre nye tjenester
- De nye BGAN-tjenester giver også Thrane & Thrane væsentlige muligheder for at udvikle nye terminaler samt introducere nye funktioner til eksisterende terminaler. Vi ser frem til de markedsmuligheder, som disse nye tjenester åbner op for, idet de danner grundlaget for at udvide vores BGAN portefølje med nye produkter og systemer, siger Thrane & Thranes administrerende direktør Walther Thygesen.

Thrane & Thranes leverancer muliggør blandt andet introduktion af tre nye Inmarsat BGAN-tjenester:

• Low Data Rate (LDR) tjenester – som understøtter nye kompakte og robuste terminaler. Mulige anvendelsesområder omfatter udvikling af systemer med lav transmissionshastighed til M2M (Machine to Machine) kommunikation såsom dataopsamling og fjernovervågning. Der vil også være anvendelsesmuligheder inden for både det maritime og det aeronautiske marked.

• High Data Rate (HDR) tjenester – som tilbyder forøget transmissionshastighed i forhold til eksisterende tjenester, for eksempel til nye systemer til direkte nyhedstransmission eller helikopterovervågning.

• Data-baserede Maritime Safety Services – som udgør næste skridt i introduktionen af nød- og sikkerhedstjenesterne Global Maritime Distress Safety Services (GMDSS) til brugere af FleetBroadband.

Aftalen påvirker ikke Thrane & Thranes tidligere udmeldte forventninger til omsætning og resultat af primær drift for regnskabsåret 2011/12.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079