23948sdkhjf

Topsil henter direktør i B&O

Karl Kristian Hvidt Nielsen tiltræder som ny administrerende direktør i Topsil ved årsskiftet.
Topsil Semiconductor Materials A/S har indgået aftale med Karl Kristian Hvidt Nielsen om ansættelse som koncernens nye administrerende direktør.

Karl Kristian Hvidt Nielsen tiltræder 1. januar 2012, hvor han afløser Jørgen Bødker, der har været konstitueret administrerende direktør, siden Keld Lindegaard Andersen fratrådte 27. oktober 2011.

- Med Karl Kristian Hvidt Nielsen får vi en meget dygtig og hands-on direktør. Han har stor erfaring fra teknologivirksomheder og ikke mindst en lang række flotte resultater med sig, siger bestyrelsesformand i Topsil, Jens Borelli-Kjær.

Kommer fra B&O
47-årige Karl Kristian Hvidt Nielsen kommer senest fra en stilling som administrerende direktør i Bang & Olufsen A/S, hvor han i årene 2008-2011 har stået i spidsen for en succesfuld turn-around.

I perioden 1998-2008 var han ansat i Brüel & Kjær A/S, siden 2001 som virksomhedens administrerende direktør.

Karl Kristian Hvidt Nielsen er civilingeniør fra DTU og HD i afsætning fra CBS.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079