23948sdkhjf

Rekordomsætning hos Kamstrup udløser julebonus

En uges ekstra løn i december afspejler, at 2011 kommer til at vise den højeste omsætning nogensinde for energimåler-virksomheden Kamstrup i Skanderborg.
Rekordvæksten kommer oven på det hidtidige rekordår 2010, som også udløste en medarbejderbonus. Nu står der udvikling og automatisering af produktionen på dagsordenen.

Medarbejdervækst og udvikling
Resultatet skyldes en stadig større interesse for Kamstrups løsninger til måling af energi og vandforbrug. Især den nye intelligente vandmåler har været en succes. Den har dækket et stort behov for fjernaflæsning hos vandværkerne og har lige modtaget den internationale iF designpris. Men også det globale fokus på intelligente energisystemer har betydet øget interesse for Kamstrups elmålere, fjernvarmemålere og fjernaflæsningssystemer.

- Vi skal bruge væksten til investering i nye dygtige medarbejdere og i udvikling af nye innovative produkter til gavn for vores kunder og for klimaet, siger adm. direktør Per Asmussen.

Antallet af medarbejdere har været stigende i 2011. Der er siden januar blevet ansat 73 nye medarbejdere, primært inden for produktion og udvikling.

Automatisering af produktionen
Udover vækst på medarbejdersiden og udviklingssiden skal de positive vinde, der blæser over virksomheden i øjeblikket, også bruges på noget helt konkret.

- Yderligere automatisering af produktionen. Automatisering er helt afgørende for at vi kan forblive konkurrencedygtige på pris og kvalitet og dermed have en fortsat eksport af dansk produceret elektronik til hele verden – selv til Kina, siger Per Asmussen.

Produktionen udvides allerede fredag d. 16. december, når virksomheden indvier sin nye 4.000 kvadratmeterstore produktionshal til intelligente vandmålere.

Læs: Kamstrup indvier ny produktionshal

Rekordåret 2010
Det gode resultat fra Kamstrup i 2011 bliver en perfekt efterfølger til rekordåret 2010, hvor selskabet nåede en omsætning på 918 mio. kr. - et tal, der vurderes at blive endnu højere for indeværende år.

Samtidig steg overskuddet fra 10 mio. kr. i 2009 til 93,8 mio. kr. i 2010.

Læs: Kamstrup med rekordoverskud







Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078