23948sdkhjf

HP-Elektronikmontage: Vi har ikke mistet kunder under corona

HP Elektronik-Montage er sluppet hæderligt fra det forskudte regnskabsår 2019/20, der lige nåede at få kalenderårets første seks måneder med, og dermed også effekten af den allestedsnærværende corona-virus.

Driftsresultatet er dykket en smule til 1,5 millioner kroner sammenlignet med 1,7 millioner kroner sidste år.  .

Men alt i alt betegnes regnskabet som tilfredsstillende, fortæller Michael Ravn, der er partner og COO i HP Elektronik-Montage.

- Vi var ret hurtige til at gå i toholdsskift og lave nogle forandringer, der gjorde, at vi er kommet okay igennem corona. Vi har ikke haft nogle katastrofer, og vi har ikke mistet kunder under corona, siger Michael Ravn.

Ordre til region

Som så mange andre i branchen har HP Elektronik-Montage oplevet, at krisen har ramt forskelligt i kundekredsen.

- Dem, der laver udstyr til restaurationsbranchen er selvfølgelig blevet ramt hårdt. Men min fornemmelse er, at de er helt i gang igen, siger han og fortsætter:

- Vi har også formået at tiltrække nye kunder, selvom året har været svært. De kommer fra forskellige grene af branchen, men søger alle høj servicegrad og fleksibilitet, siger han.

Selv landede HP Elektronik-Montage en ordre fra en af de fem danske regioner, der skulle bruge iltopvarmningssystemer til respiratorer.

Ordren var foreløbig med mulighed for at producere flere, men det blev ikke aktuelt.

- Vi leverede 300 styks og heldigvis ikke flere, fordi det betyder, at der ikke blev så mange syge, siger Michael Ravn.

Virksomheden leverer EMS-ydelser, elektronikproduktion og -montage og har 23 ansatte.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062