23948sdkhjf

Sjællandsk EMS'er føler sig godt rustet efter investeringer

Der bliver fortsat investeret heftigt hos den sjællandske EMS-virksomhed Danchell. I årsregnskabet, der netop er offentliggjort kan man se, at der i årets løb er investeret i omegnen af 9 millioner kroner.

- Vi skal løbende investere i os selv, så vi altid er i stand til at matche kundernes behov, fortæller Thomas Hansen, der er direktør for Danchell, der i de seneste år har været i gang med at udføre en større investeringsplan på i alt 25 millioner kroner. Her har man eksempelvis opført en tilbygning på 800 kvadratmeter.

Danchell har senest tilført produktionen to SMD bestykningsmaskiner, en reflow loddeovn og en pastascreener. Maskiner, der ikke alene giver øget kapacitet, men også evnerne til af imødekomme opgaver med stadig stigende kompleksitet.

- Vi befinder os i en branche, hvor konkurrencen er benhård, siger Thomas Hansen, der  understreger, at Danchell er godt rustet til fremtiden.

Tilfreds jyde
Danchell kommer ud af det seneste regnskab med et resultat på 5,5 millioner før skat. Det er lige en anelse bedre, end sidste år, hvor man ramte 5,32 millioner kroner. Man har ikke modtaget økonomisk kompensation fra staten i forbindelse med corona-pandemien.

- Nu er jeg jo jyde, så jeg kan godt svinge mig op til at sige, at jeg er tilfreds med regnskabet, siger Thomas Hansen, der også påpeger, at Danchell er stort set selvfinansierende på drift og vækst.

- Man sover roligt om natten, når man ikke skal lade sig styre af en kassekredit foruroligende tæt på maksimum. Det giver os et rigtig godt udgangspunkt for at sikre leverancer til kunderne i krævende tider, siger Thomas Hansen.

Paul E. Danchell A/S
mio. kr. 2019/20 2018/19
Bruttofortjeneste 12.97 13.21
Resultat før finansielle poster 5.74 5.62
Resultat før skat 5,50 5.32
Årets resultat 4.20 4.14
Balancesum 63.05 51.54
Egenkapital 35.91 34.21
Antal ansatte 40 39
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2020.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11