23948sdkhjf

Mekoprint tjener atter penge

Nettoomsætningen er steget og resultatet det bedste i fem år for Støvring-virksomheden, som for alvor er ved at lægge krisen bag sig.
Med en nettoomsætning på 282,5 mio. kr. blev 2010/11 et godt regnskabsår for Mekoprint, som dermed gik 6 procent frem i forhold til det forgangne år.

Den øgede omsætning kan aflæses direkte i resultatet, som efter skat lød på 6,6 mio. kr.

Et tal, der skal ses i lyset af det gigantiske underskud på 33,8 mio. kr. i 2008/09 samt det beskedne plus på 262.000 kr. i 2009/10.

Resultatet for 2010/11 er samtidig det bedste i fem år.

Solceller skaber optimisme
Af årsrapporten fremgår det, at Mekoprints polske datterselskab, Mekoprint Sp. z.o.o., har påvirket det samlede resultat positivt, og den udenlandske andel af salget – som i nøgne tal beløber sig til 173,2 mio. kr. – er da også den højeste siden 2006/07.

Mekoprint forventer sig især meget af virksomhedens samarbejde med DTU Risø om løsninger inden for plastsolceller, og selv om totalmarkedet beskrives som ustabilt, er forventningerne for det indeværende regnskabsår et resultat på niveau med det netop udmeldte.

Det er muligt at træffe Mekoprint på både følgende tre messer i år:
EMV 2012 Düsseldorf (7.- 9. februar 2012), SMT Hybrid Packaging (8.-10. maj 2012) og E-12 (11.-13. september 2012).
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109