23948sdkhjf

DNP droppede outsourcing og fik vækst

Skærmproducenten fra Karlslunde afviste planerne om outsourcing til Indien og har i stedet skabt arbejdspladser og opnået vækst herhjemme.
Outsourcing er ikke altid lykken, selv om der er tale om produktionsarbejde.

Det er DNP Denmark, der blandt andet udvikler og producerer projektionsskærme, et godt eksempel på.

- Tidligere solgte vi ”rene” skærme til blandt andre vores tyske storkunde, hvorefter de selv stod for den videre forarbejdning i form af modning, præcisionsskæring og montering af rammer. Men da vi fik at vide, at vores kunde ønskede at flytte samlearbejdet på skærmene fra Tyskland til Indien, besluttede vi at overbevise dem om, at det kunne betale sig, at vi i Danmark kom til at stå for hele produktionen, fortæller Niels Hermansen, direktør for DNP Denmark a/s, til Køge Lokalavis.

Omsætningen er skudt i vejret
Hjemflytningen fandt sted i efteråret 2010, hvor DNP Denmark havde 72 ansatte. Det antal er siden vokset til 94, mens omsætningen på projektionsskærme er steget med 15 procent.

DNP Denmark endda at vokse med yderligere 10 procent på produktionen af projektionsskærme i løbet af 2012.

- Vi var naturligvis dyrere på lønomkostningerne, men vi vandt på effektivitet, kvalitet, leveringssikkerhed og fleksibilitet. I stedet for at kigge på en enkelt omkostning vandt vi på at kigge på hele forsyningskæden. Vi vil nu overføre den måde at anskue produktion og levering på til andre af vores kunder og er overbeviste om, at det vil trække endnu flere arbejdspladser til Karlslunde, siger Niels Hermansen om sine bevæggrunde for det utraditionelle træk.

Fakta: DNP Denmark
DNP Denmark er et 100 % ejet datterselskab af Japanske Dai Nippon Printing – en koncern med mere end 40.000 ansatte. I Danmark udvikler, producerer og sælger vi projektionsskærme til OEM kunder inden for kontrolrumsmarkedet samt et verdensomspændende net af forhandlere, der sælger skærmene til møderum, tv-studier, sportsarenaer osv. Dnp denmark har 94 ansatte og eksporterer mere end 99 % af omsætningen med Kina som det største enkeltmarked.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093