23948sdkhjf

Elektronprisen går til IoT-forsker

Lektor Sarah Ruepp fra DTU Fotonik modtager AEG Elektronfondens Elektronprisen 2020. Hun beskrives som en af drivkrafterne bag uddannelse og forskning i IoT ved DTU Fotonik. 

AEG Elektronfondens Elektronpris er på 50.000 kroner og uddeles en gang om året med det formål at fremme den tekniske videnskabelige udvikling inden for det elektrotekniske område.

- IoT er et område i rivende udvikling og allerede i 2025 forventes der at være milliarder af enheder i brug. Derfor et det vigtig, at vores netværk og kommunikationsløsninger er rustede til at understøtte de mange spændende anvendelsesmuligheder. Det er vigtig for mig, at den teknologi, vi udvikler, kan bruges på en måde, som kan komme mennesker til gode, siger Sarah Ruepp i en pressemeddelelse fra DTU.

Ved siden af undervisningen er Sarah Ruepp også vejleder for en lang række Ph.D., M.Sc. og B.Sc. projekter på DTU Fotonik og på andre institutter og studieretninger. Hun bidrager også til efteruddannelsesforløb om IoT for virksomheder.

Årets AEG Elektronpris skulle have været uddelt ved en reception i efteråret, men grundet Covid19 bliver receptionen i stedet slået sammen med næste års prisoverrækkelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094