23948sdkhjf

Nyt projekt i industrien: Covid-19 sætter skub i VR og AR

Covid-19 pandemien har udfordret industrien på mange områder. Det er blandt andet blevet betydeligt sværere at rejse rundt i verden for at træne operatører, fejlfinde og indkøre nye produkter i en proces udenfor de danske grænser.

Derfor er Eltronic i samarbejde med LEGO og Teknologisk Institut udvalgt til et MADE-udviklingsprojekt, som skal undersøge, hvordan VR og AR kan digitalisere oplæringen af operatører og tage remote support til det næste niveau, skriver Eltronic i en pressemeddelelse.

De nye udfordringer har dog samtidig sat gang i digitaliseringen, hvor ny teknologi gør det muligt bl.a. at lave remote support med en kvalitet, der kan matche og erstatte onsite-aktiviteter.

3D-skitser kan genbruges

Der vil i udviklingsprojekter blive undersøge hvilke relevante teknologier, der allerede findes på markedet, og hvordan disse kan spille sammen med den data, som Eltronic A/S allerede har til rådighed.

For det første vil det blive undersøgt, om det er muligt at skabe et virtual reality (VR) miljø, hvor man kan træne operatører i at betjene en maskine inden, den kommer på site.

I dag laver Eltronic A/S f.eks. allerede 3D-skitser af nye maskiner, hvilket er data, som kan genbruges i et VR-miljø. Operatørerne vil med et par VR-biller kunne gå rundt om maskinen, afprøve funktioner og trykke på knapper. Med den digitale simulering får operatørerne en fuld virtuel oplæring i maskinen, så onsite oplæringen kan reduceres og maskinen kan komme til at køre hurtigere.

En anden teknologi, der vil blive undersøgt, er muligheden ved at bruge augmented reality (AR) til at optimere remote support.

Bidrager til en bæredygtig fremtid

Ikke nok med at de digitale løsninger bl.a. vil forkorte indkøringsperioden af nye maskiner og forbedre kvaliteten af remote service, så vil løsningerne også have et grønt aftryk, da de nye teknologierne vil bidrage til en kraftig reducering af Eltronic A/S’ rejseaktiviteter.

- Det er et spændende projekt, som vi er glade for at være en del af. Projektet kan være med til markant at ændre måden, vi arbejder med indkøring og service på, fortæller CEO Morten Svendsen.

MADE forventer at kunne præsentere resultaterne af udviklingsprojektet i løbet af foråret 2021.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125