23948sdkhjf

Lenovo æder danske markedsandele

På trods af et faldende pc-marked har Lenovo Danmark øget salget og dermed opnået en markedsandel på det totale pc-marked på 25 procent.
Lenovo vokser ikke bare på verdensplan, men er også på vej frem med fuld fart herhjemme.

Ingen solgte flere pc’er i fjerde kvartal end Lenovo, som dermed har taget markedspositionen som nummer 1, viser de seneste tal fra International Data Corporation (IDC).

På trods af et vigende pc-marked har Lenovo Danmark øget salget og dermed opnået en markedsandel på det totale pc-marked på 25 procent. Samtidig har Lenovo udbygget sin ledende position på det kommercielle marked og sin position som den største leverandør af bærbare computere til det kommercielle marked med en markedsandel på hele 43,4 procent.

171 nye partneraftaler i Danmark
Dermed bidrager det danske marked til, at Lenovo kan fastholde sin position som nummer to på det globale marked.

- Udover en utrolig stærk produktportefølje, der dækker pc-behov hos alle typer af kunder, så må jeg fremhæve eksekveringen af vores velformulerede globale strategi og det kontinuerlige og gode samarbejde med kanalen, hvor vi sammen sikrer at kunderne får de helt rigtige pc’er, som en meget vigtig del af vores succes, siger Peter Juul Jørgensen, landechef i Lenovo Danmark.

I det seneste kvartal har Lenovo indgået aftaler med 171 nye partnere i Danmark. Dermed har virksomheden i seneste kvartal indgået aftaler med mere end 1.000 nye kanalpartnere i Vesteuropa – en ny rekord for Lenovo.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078