23948sdkhjf

Milepæl: Dansk audio-designer kommer på hylderne hos Humac

Det er lidt af en milepæl for den nordjyske audio-designer Sackit, at man fremover kan finde deres produkter på hylderne hos Danmarks største certificerede Apple-forhandler, Humac.

Efter grundig overvejelse har Humac nemlig valgt at trække Sackit ind i deres 23 butikker som et af tre primære audio-brands sammen med giganterne Apple og B&O. Det fortæller Sackit i en pressemeddelelse.

- Audio er en utroligt vigtig produktkategori for Humac. Men vi er nødt til at være meget selektive i vores valg af brands for at leve op til de krav, som vores kunder har til produkter, rådgivning og kundeoplevelse, forklarer Humacs indkøbs- og logistikchef, Jan Ersted Juelskær.

- Vi har valgt Sackit, fordi de leverer lyd af høj kvalitet i et design, som komplementerer vores øvrige sortiment særdeles godt. Samtidig har Sackit vist, at de er klar til at tage et stort ansvar for, at samarbejdet bliver en succes, siger Jan Ersted Juelskær.

Kæmpe skulderklap
Hos Sackit er der naturligvis glæde over, at man nu har fået plads i det, som man selv betegner som landets bedste udstillingsvindue.

- Det er en drøm for os og et kæmpe skulderklap, at Humac har valgt Sackit over nogle af de største internationale brands på markedet. Jeg kan ikke forestille mig et bedre udstillingsvindue for vores elektronik-produkter i Danmark. Vi er kommet ind i butikker på de bedste placeringer og med kompetente medarbejdere, der kan give kunderne den bedste rådgivning, siger Kristoffer Glerup, CEO for Sackit.

Sackit har i de senere år målrettet investeret i forbrugerelektronik. Med Red Dot Design Awards i 2019 og 2020 for sine højtalere, høretelefoner og trådløse opladere og nu en plads på hylderne hos Humac, er Sackit igen på vej mod at sætte omsætningsrekord. Det vil være syvende år i træk. Sackit blev etableret i 2012. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.516