23948sdkhjf

Forsvarer for svindeldømt noterer sig væsentlig detalje

Mandag eftermiddag valgte Højesteret at stadfæste landsrettens dom til Hesalight-stifter Lars Nørholt. Dommen lyder således fortsat på syv års fængsel.

Hans forsvarer Christian Laubjerg noterede sig dog efterfølgende, at Højesteret ikke fulgte anklagemyndighedens påstand om otte års fængsel. Det skriver Børsen.

- Jeg hæfter mig dog ved, at Højesteret ikke har imødekommet anklagemyndighedens påstand om fængsel i otte år, ligesom Højesteret heller ikke har imødekommet anklagemyndighedens påstand om at anvende straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., som er en bestemmelse, der vedrører straffastsættelse under “særdeles skærpende omstændigheder,” siger Christian Laubjerg til Børsen.

Mandag udtalte Anne Risager, specialanklager hos Rigsadvokaten, følgende til Ritzau:

- Det er en sag med omfattende og meget grov svindel for over en halv mia. kr., og jeg er meget tilfreds med, at der nu er sat punktum i sagen med en af de hårdeste domme, der er givet for økonomisk kriminalitet i Danmark.

Lars Nørholt er dømt for bedrageri, mandatsvig, momssvig, skyldnersvig og dokumentfalsk.

2. april i år idømte Østre Landsret Lars Nørholt syv års fængsel. Akkurat ligesom byretten i Roskilde gjorde i januar 2019. Med syv års ubetinget fængsel kom Lars Nørholt op på siden af Stein Bagger på toppen af listen over de længste straffe for økonomisk kriminalitet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063