23948sdkhjf

Jysk EMS'er høster frugterne af 20 år gammel beslutning

En af Danmarks største EMS-virksomheder, ETK EMS Group, lander et tilfredsstillende resultat i regnskabet for 19/20 og noterer sig ydermere, at det efterfølgende første kvartal var det stærkeste i virksomhedens historie.

2,7 millioner euro. Således lyder årets resultat for ETK EMS Group, der er selskabet bag EMS-virksomhederne i Skanderborg, Frederiksund og Sønderborg, samt i Rayoung, Thailand. 

- Vi er rigtig godt tilfredse med årets resultat, der kommer efter et ekstraordinært godt resultat sidste år, hvor vi endte på over 3 millioner Euro, og hvor vi også formår at gøre det godt på balancesiden. Så vores soliditet er jo gået markant op, siger Torben Drejer, der er vicedirektør og partner i ETK EMS Group.

Om ETK EMS Group Aps:

Fungerer som holdingselskab for virksomhederne:

- ETK EMS Skanderborg A/S

- ETK EMS Frederikssund A/S

- ETK EMS Sønderborg A/S

- ETK EMS Asia Ltd

- ETK EMS Properties Aps 

Datafascisterne
Hos ETK EMS Group har man i de seneste 20 år kontinuerligt investeret i digitalisering og automatisering af snart sagt alle processer i virksomhederne. Også mere end en gang.

- Det er jo gaven, der bliver ved med at give, for man bliver jo aldrig rigtig færdig med den proces, siger Torben Drejer.

Men investeringen ser nu også ud til at bære frugt i en tid, hvor omstillingsparathed er afgørende for at imødekomme den uforudsigelighed, der præger markedet. Ikke mindst nu, hvor en global pandemi påvirker efterspørgslen markant både i negativ og i positiv retning i de mange vidt forskellige sektorer.

- I mange år har nogen nok set os som lidt af nogle datafascister. Vi var jo nogle af de første, der gik i gang. Men det kommer os til gode nu, at vi har det fulde overblik over samtlige data og processer i alle dele af virksomheden, siger Torben Drejer, der i de kommende år vil fortsætte digitaliseringsrejsen, men også give endnu mere opmærksomhed til bæredygtighedsdagsordenen, som også er et vigtigt parameter for mange af kunderne.

Lille grå sky
Som nævnt kunne ETK EMS Group i juli, august og september 2020 notere det stærkeste første kvartal i virksomhedens historie. Og ífølge Torben Drejer, så har man via en hektisk julemåned også næsten sikret ordreindtaget for den resterende halvdel af indeværende regnskabsår.

I ingen af prognoserne ser man hos ETK EMS Group tegn på nedgang i efterspørgslen hos de aktive kunder, der holder medarbejderne på fire lokationer godt beskæftiget.

- Hvis jeg overhovedet skulle pege på bare en lidt grå sky på himlen for 2021, så skulle det være risikoen for, at der går hen og bliver komponentmangel. Vi kan se en lille tegning til det, hvor nogle af vores leverandører nu går ind og låser de vinduer, hvor vi kan rykke rundt på ordrerne, siger Torben Drejer.

ETK EMS Group Aps
mio. Euro. 2019/20 2018/19
Resultat før skat 2,62 2,97
Årets resultat 2,66 3,02
Balancesum 22,46 19,63
Egenkapital 14,18 11,43
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2020
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078