Bjarne Palstrøm er blevet udnævnt til underdirektør med ansvar for opbygningen af en ny enhed; DI Strategi og Organisationsudvikling.
Han har senest været chef for medlemsforhold i Dansk Industri.
DanvægtPeter Filt har overtaget stillingen som administrerende direktør hos Danvægt i stedet for Helge Filt. Peter Filt kommer fra en stilling som salgs- og eksportchef.
Danvægt er en dansk vægtfabrik, der udvikler, producerer og servicerer vægte og integrerede vejesystemer.
Nokia Danmark A/SRiikka Maria Tieaho og Johan Roger Lennart Eidhagen er indtrådt i bestyrelsen hos Nokia Danmark A/S i stedet for Martin Pedersen og Leena Riitta Siirala. Samtidig er Marianne Brøcher Arup indtrådt i direktionen i stedet for Neil Lindsay Francis Wilks (kilde: BIQ.dk).
Thomas Körmendi er blevet udnævnt til ny koncernchef for Relacom (kilde: Børsen).
Relacom er en uafhængig serviceleverandør, der designer, installerer og vedligeholder fastnet og mobilnet for operatører og systemleverandører.
Lars Martiny er blevet udpeget til chief executive officer hos Topsoe Fuel Cell i stedet for Claus Olsen.
Topsoe Fuel Cell udvikler, producerer og markedsfører Solid Oxide Fuel Cell (SOFC) teknologi. Virksomheden er et datterselskab under Haldor Topsøe A/S.
Henrik Nørremark og Jan Pilgaard er begge udtrådt af bestyrelsen. Flemming Obenhausen Andersen, direktør i Vestas Asia Pacific A/S, og Steen Møller er begge indtrådt som medlem af bestyrelsen.
Kilde: Børsen