23948sdkhjf

Tesla lander sit første overskud

Trods overskud falder faldt Tesla-aktien

2020 blev et markant år for elbilproducenten Tesla, der endte med et overskud på 721 millioner dollar, svarende til cirka 4,4 milliarder kroner. Dermed er det første gang i bilproducentens historie, at Tesla har overskud i et årsregnskab.

Det oplyser selskabet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Selv om USA har været ganske hårdt ramt af covid-19 i store dele af sidste år, formåede Tesla at opjustere produktionen af elbiler, hvilket har været med til at skabe overskuddet.

Ifølge det norske medie e24.no producerede Tesla en halv million biler sidste år. Og selskabet anslår, at produktionen kan øges med hele 50 procent i 2021.

Til sammenligning kom selskabet kom ud af 2019 med et tab på 862 millioner dollar (cirka 5,3 milliarder kroner).

Aktien faldt

Ser man udelukkende på regnskabet for fjerde kvartal i 2020 er markedet dog ikke synderligt imponeret. Her kom Tesla ellers ud med en omsætning på 10,7 milliarder dollar (cirka 66 milliarder kroner).

Men aktien i elbilproducenten falder med 5,2 procent i onsdagens eftermarked, da koncernen trods en omsætning, der er bedre end ventet, har skuffet på bundlinjen i kvartalet, skriver Ritzau Finans.

Teslas stifter og administrerende direktør er den excentriske rigmand Elon Musk, der også står bag rumfartsselskabet SpaceX.

Verdens rigeste

Ved indgangen til 2021 blev Elon Musk verdens rigeste person, skrev CNBC i begyndelsen af januar.

Med en anslået formue på 185 milliarder dollar - 1121 milliarder kroner – overhalede han akkurat Amazon-stifter Jeff Bezos, der har været klodens rigeste siden 2017.

Størstedelen af 49-årige Elon Musks formue er placeret i aktier i Tesla, hvor han ejer omkring en femtedel af aktierne.

Det er netop aktierne, som har forgyldt ham. Sidste år steg aktiekursen 750 procent.

Selskabets navn, Tesla, skal ses som en hyldest til fysikeren og opfinderen Nikola Tesla, der i slutningen af 1800-tallet udviklede vekselstrømsmotoren.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109