23948sdkhjf

Schweizisk lyd-ekspert hyrer i Struer

Den nystartede schweiziske lydvirksomhed, Avatronics, var en af de første virksomheder, der kom til Sound Hub Denmark. Og man er fortsat på udkig efter medarbejdere med meget specielle kompetencer.

Avatronics var den første virksomhed fra acceleratorprogrammet i Sound Hub Denmark, der er begyndt at ansætte medarbejdere i Struer. Et stort skridt, som virksomheden tilskriver den støtte, der har været der fra Sound Hub Denmark.

- Vi har fået en masse støtte og information, vi har allerede én ansat her, og vi bruger faciliteterne, siger Jeyran Hezaveh, der er stifter og direktør for Avatronics, der fremstiller ’wide-band’ støjreducerende software. Det er en teknologi, der kan bruges i eksempelvis  elevatorer, biler og hovedtelefoner.

Jeyran Hezaveh blev inspireret til at starte virksomheden efter en flyvning fra Kina, hvor hun sad ved siden af en baby, der græd det meste af vejen. 

- Vi har længe haft et ønske om at ansætte folk. Ikke bare i Danmark, men også i Schweiz, fordi vi udvider aktiviteten i begge lande, siger Jeyran Hezaveh.

Hun fortæller, at den type profiler, som hun leder efter, er svære at finde og meget eftertragtede inden for branchen.

- Det gør det ikke lettere at ekspandere, siger hun.

En ting, der har gjort det lidt lettere, er støtten fra Sound Hub Denmark, lyder det fra iværksætteren.

- Uden Sound Hub, havde vi ikke gjort det. Vi har i høj grad lænet os op ad den rådgivning, som de har givet os, og det er vi rigtig taknemmelige for, siger Jeyran Hezaveh.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078