23948sdkhjf

Kun et mirakel kan redde Danionics

En katastrofal afslutning på 2011 ligner begyndelsen på enden for Danionics.
Der skal overnaturlig indgriben til, hvis Danionics skal redde sin fortsatte eksistens.

Det konstaterer bestyrelsesformand Karsten Borch i indledningen til selskabets årsrapport for 2011, som viser et samlet underskud på knap 3 mio. kr.

Efter en positiv start på året med en vellykket emission i april, steg optimismen så småt i selskabet. Men i årets anden halvdel gik det altså galt.

- I tredje kvartal brast det hele sammen. Nedturen fortsatte i 4. kvartal og starten på 2012 har ikke vist nogenbedring. Mens vore partnere stadig konstruktivt søger at finde veje til at forbedre joint venturets situation, må vi erkende, at der skal lidt af et mirakel til, hvis det skal lykkes. Vi vil prøve i bestyrelsen parallelt at sikre, at aktionærerne kan bevare en del af deres værdier ved at sælge selskabets børsskal, konstaterer Karsten Borch.

Usikkerhed om fortsat drift
Nedturen skyldtes blandt andet, at Danionics Asia mistede sin eksklusive leverandørstatus til selskabets største kunde, da denne udpegende yderligere en leverandør. Desuden forsinkede en ny stor kunde at tage levering af batterier, de havde bestilt, og som Danionics havde produceret, fordi forbindelsesledningen på batteriet var for lang.

Endelig slog salget af store batterier fejl, idet markedet foretrækker produkter fra Apple og Samsung, frem for fra de potentielle kunder på Taiwan.

- Der er således væsentlig usikkerhed om, hvorvidt selskabet vil have tilstrækkelig kapital og likviditet til at fortsætte driften i de kommende 12 måneder. Ledelsen vil derfor søge at gennemføre en rettet emission og parallelt dermed at søge at afklare om der er købere til selskabets børsskal. Det er usikkert om dette vil lykkes. Lykkes det ikke, planlægger ledelsen at lade selskabet træde i solvent likvidation, konstaterer ledelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094