23948sdkhjf

CenSec-netværk jagter milliardordre

Et netværk bestående af 16 større og mindre virksomheder under CenSec erklærer sig mere end parate til at jagte de milliardstore modkøbsaftaler i forbindelse med søværnets nye Seahawk-helikoptere.
Der vil ikke være det store at komme efter for danske virksomheder i forbindelse med den 2-3 milliard kroner store ordre på nye Seahawk-helikoptere til det danske søværn.

Sådan lød meldingen fra chefen for maritime helikoptere hos Lockheed Martin, Tom Kane, i sidste uge.

Den holdning vækker undren hos Børge Witthøft, som er udpeget til at lede en klynge af 16 virksomheder, der alle fungerer som leverandører til forsvarsindustrien, under CenSec.

- Vi ved godt, at der skal arbejdes hårdt for at kvalificere sig, men vi har været i gang i et år, så vi er godt forberedte. Selvfølgelig kan vi levere, hvad der er ønsket, til ordren. Danmark er ikke noget u-land, hvad angår den slags opgaver, siger den tidligere direktør for Termas Aerospace-division til Electronic Supply.

Lockheed Martin og Sikorsky har måske allerede lavet nogle rammeaftaler med visse danske firmaer, men de kan formodentlig ikke dække de samlede forpligtelser i tilfælde af ordre, vurderer Børge Witthøft.

- Vi arbejder benhårdt på at være interessante, og vi er helt parate. Vi har koncepter klar, hvor vi kan lave forskellige projekter. Det kan både være på tværs af de virksomheder, der er med i netværket, eller enkeltvis, forsikrer Børge Witthøft, der selv har mere end 30 års erfaring fra branchen.

Der har været megen omtale af, at de danske myndigheder mere aktivt er begyndt at opsøge ordrer til virksomheder inden for forsvarsindustrien. Senest omtalte Weekendavisen det opsøgende arbejde fredag, og om to uger drager forsvarsminister Nick Hækkerup (S) til USA for blandt andet at gøde jorden på den anden side af Atlanten.

- Det er ikke i de danske myndigheders interesse, at den slags aftaler går til få, store virksomheder. Man ser hellere, at det bliver delt ud over et bredt udsnit af virksomheder, siger Børge Witthøft som et af argumenterne for skabelsen af den CenSec-klynge, han er udpeget til at stå i spidsen for.

Klyngen består af AC Hydraulic A/S, Alumeco A/S, Combilent A/S, DC Supply A/S, Gomspace ApS, HS Composite ApS, DESMI A/S, Dommerby Stål A/S, Electricon A/S, Homatic Engineering A/S, Kirkholm Maskiningenører A/S, Necas A/S, Saab Danmark A/S, Trier Christensen Maskinfabrik A/S, iDoc Engineering ApS og ISIC A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078