23948sdkhjf

Wireless-producent får hug på omsætningen: Corona og komponentmangel skaber usikkerhed

Nordjyske RTX, der producerer trådløse teknologiske løsninger, har valgt at sænke forventningerne til 20/21. Det fortæller virksomheden i en børsmeddelelse.

Oprindeligt forventede RTX at kunne nå en omsætning på mellem 545-600 millioner kroner i det forskudte regnskab, der løber fra oktober 2020 til udgangen af september 2021.

Nu lyder forventningen til omsætningen på mellem 450-500 millioner kroner.

Driftsrentabiliteten kommer således også til at tage et dyk. Før regnede man med at realisere 95-120 millioner kroner (Ebitda). Nu er forventningen, at man lander et sted mellem 30-55 millioner kroner.

RTX offentliggør tallene fra Q2 på tirsdag, men har i forbindelse med børsmeddelelsen offentliggjort foreløbige tal.

Omsætningen for andet kvartal lander på 89 millioner kroner. Den akkumulerede omsætning for første halvår vil ligge i niveauet 150 millioner kroner og et minus på driften i niveauet 4 millioner kroner. 

- Usikkerheden i forbindelse med corona-pandemien er fortsat høj og udfordringen i forsyningskæden, herunder den globale komponentmangel, skaber en usikkerhed, der er større end normalt, skriver RTX i meddelelsen.

I forbindelse med offentliggørelsen af tallene i Q1, hvor RTX tabte over halvdelen af sin omsætning, fortalte CEO Peter Røpke, at virksomheden ikke ryster på hånden og ikke vil reducere i staben, da virksomheden er godt polstret med lige under en kvart milliard i pengetanken.

- Virksomheden er heldigvis godt polstret økonomisk. Vi har tidligere fået kritik for at have for mange penge i tanken, men i en situation som denne, gør det jo, at vi selv har styringen med, hvordan vi kommer igennem krisen, sagde Peter Røpke til Electronic Supply.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078