23948sdkhjf

Dobbelt-op i GreenLab Skive: Lidt af det samme og noget helt nyt

Erhvervsparken GreenLab Skive blev officielt erklæret åbent i november 2017. Dengang var parken ret beset en bar mark.

Siden er der kommet PtX-faciliteter, biogasanlæg, produktionen af brændstof af affaldsplast, en vindmølle, en genbrugsplads og meget mere til. Det betyder, at parken med sine 69 hektar er ved at blive for lille. 

- Der er cirka 28 hektar tilbage, som til dels er reserveret til Power-to-X, vindmølle, transformere og flow-batterier samt ny bioprocesser, oplyser GreenLab Skive til Energy Supply.

Derfor er ønsket nu at udvide med cirka 70 hektar, som skal danne ramme om lidt af det samme og noget helt nyt. 

- Udover vores Innovation Center for forskning og uddannelse, så er GreenLab Skive i dialog med partnere om cirkulær økonomi indenfor biomasse-behandling, grøn industri og flere procesvirksomheder til grøn brændstof-produktion. Der er både lokale og internationale aktører, som har henvendt sig til GreenLab, oplyser GreenLab Skive.

For GreenLab Skive er det vigtigt at de nye teknologier, der får til huse i parken blandt andet taler ind i parkens eksisterende symbiosenet.

Udvalget for Teknik og Miljø i Skive Kommune har igangsat planlægningen for det nye område til udvidelse af GreenLab Skive. Processen er allerede startet med en fordebat, hvor man kan komme med idéer og forslag til udviklingen af det nye område indtil den 25. maj 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078