23948sdkhjf

Distributionsselskabet DAO sender app-styret postkasse på markedet

Distributionsvirksomheden DAO har lanceret DAO Homebox. Det er en app-styret postkasse udstyret med vægt, termometer og solceller, der skal give private forbrugere mulighed for at modtage og sende pakker.

En indbygget bluetooth-forbindelse giver DAO-buddet mulighed for at tilgå postkassen og aflevere eller afhente.

Det fortæller nyhedsmediet Fremtidens Logistik.

- Jeg ved godt, at der er noget, der kaldes en nærboks. Men dét her, det er virkeligt nært. Vi gør det for at skabe yderligere convenience. Som vi leverer nu, så er det op til buddet at vurdere, om det er sikkert at aflevere pakken – ellers tages den med til en pakkeshop. Med den her løsning kan vi sikre, at man som forbruger føler sig tryg, både når man skal modtage og afhente, siger Morten Villberg, administrerende direktør i DAO.

DAO Homebox er udstyret med batteri og solceller, og kan derfor blot sættes op uden nogen form for tilkobling. Prisen for den 125 l. rummelig postkasse, der via vægt og termometer kan overvåge indholdet, er 4999 kroner.

DAO lancerer også et andet produkt – en ”device”, der kan isættes din egen postkasse og derved opnå nogle af Homeboxens funktioner. Men Morten Villberg peger især på nybyggeri, når snakken går på mulige kunder.

- Der bliver bygget cirka 60.000 parcelhuse hvert år, og de skal alle sammen have en ny postkasse. De får næsten alle sammen installeret en postkasse, der kan modtage pakker. Men du kan ikke sende fra dem. DAO Homebox bliver dit eget lille posthus, siger Morten Villberg og peger på, at nogle kundetyper frem for andre forventes at være interesserede i løsningen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11