Med et omsætningsfald på 19,5 procent til 367,4 mio. kr. samt et resultat den primære drift (EBIT) på 6,0 mio. kr. mod 89,0 mio. kr. i 2010, blev 2011 ikke noget jubelår for Topsil.
Det lægger ledelsen da heller ikke skjul på i årsrapporten, hvor man dog samtidig ser fremad med en vis optimisme.
Først og fremmest forventer Topsil, at markedet begynder at udvikle sig mere positivt i andet halvår af 2012 oven på et 2011, der især var præget af en uventet, markedsdreven tilbagegang på NTD-området midt på året.
Samtidig påbegynder Topsil overflytning af produktionen i Frederikssund til den ny siliciumfabrik, som i alt kommer til at koste 200 mio. kr. fordelt ligeligt over regnskaberne for 2011 og 2012.
Ydermere har Topsil gennemført en række besparelser, herunder personalereduktioner, med cirka 10 procent af medarbejderne i koncernen, hvis fulde effekt først kommer til at slå igennem i år.
Topsil, der ved indgangen til 2012
ansatte den tidligere Bang & Olufsen-chef Karl Kristian Hvidt Nielsen som ny adm. direktør, forventer på den baggrund et fald i omsætningen i niveauet 5-10 procent i forhold til 2011 samt et resultat af den primære drift (EBITDA) i niveauet 40-50 mio. kr. mod 35 mio. kr. i 2011.