23948sdkhjf

Smartphone-producenterne rammes af chip-mangel

I løbet af foråret blev bilfabrikkerne ramt af chip-mangel og måtte sende medarbejdere hjem. 

Dengang kørte smartphone-producenterne videre, da man her har store lagre af de vigtigste - og nu også yderst eftertragtede - komponenter. 

Det skriver Wall Street Journal ifølge Finans. 

Men med et halvt år med global mangel på computerchips er det ved at tynde ud på lagerhylderne. 

Konsekvenserne heraf er stigende priser på smartphones i engros-leddet. Fra april til juni er prisen steget med 5 procent. 

Det betyder samtidig, at der sælges færre telefoner. Hos Samsung er der i andet kvartal afskibet 20 procent færre telefoner end i første kvartal.

Den eneste af de toneangivende smartphone-producenter, der stadig kører for fuld skrue og som har klaret sig igennem indtil videre, er amerikanske Apple. 

Udover manglen på chips har smartphone-producenterne også kæmpet med corona-lukkede fabrikker, hvilket kan aflæses i antallet af nye telefoner, der er lanceret i første halvår af 2021. Kun310 nye telefoner har set dagens lys, hvor det tal lå på 370 i første halvår af 2020.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078