23948sdkhjf

Guide: Sådan gøres elektronik attraktiv for kvinder

Kvinder er en potentiel guldgrube som forbrugere af elektronik, og det skal branchen være bedre til at forstå og udnytte.
En guide til kvindelig innovation skal hjælpe virksomheder til at ramme en global guldgrube.

Igennem tre år har designforskningsprojektet Female Interaction udforsket innovationsmetoder til at skabe avanceret elektronik, der er vedkommende og attraktiv for kvinder.

Nu runder projektet af med en officiel leverance til dansk erhvervsliv: En guide, der opsamler viden og metoder omkring brugerdreven innovation for og med kvinder.

I guidebogen får man svaret på, hvorfor kvinders stigende købekraft skal tages alvorligt i industrien og hvordan mænd og kvinders tilgange til elektronik er vidt forskellige. Man får et indblik i de kvindelige tech-brugertyper, som projektets data har tegnet, og ser produkter nyudviklet på baggrund af de nye innovationsmetoder.

Danske virksomheder står bag de nye metoder
Danfoss, Bang & Olufsen og GN Netcom har deltaget i projektet og bidraget med caseprodukter, der dækker et bredt felt indenfor teknologiske konsumentprodukter med kvindeligt innovations- og vækstpotentiale; klimastyring til private hjem, musik og medier i hjemmet samt mobil håndfri kommunikation.

Hermed baner de vejen for andre ledelser, udviklings- og marketingsafdelinger, der ønsker at ramme kvinders præferencer. Men det har også præget virksomhederne selv at deltage i projektet.

Hos Bang & Olufsen er værdier og brugerfordele frem for teknologiske features og ”performance” rykket i fokus for udviklingsprocesserne, fortæller konceptudvikler Lyle Clarke.

- Når vi zoomer ind på brugeroplevelsen, kan vi parkere æstetikken og i stedet diskutere det udbytte, produktet skaber, uden at blande det sammen med fysisk design.

Kvinders købekraft åbner nye markeder
Det er projektets erklærede mål at koble Danmark på den vækstmotor, som ifølge økonomiske eksperter overgår alle andre økonomiske megatrends: Womenomics.

Kvindernes stigende købekraft (som i 2028 vurderes til at ligge på 72% af verdens samlede private købekraft) er grobund for stadig flere virksomheders ønske om at målrette deres produkter til et kvindeligt publikum.

Charlotte Rønhof, Forskningspolitisk chef i DI, medgiver, at der er et stort potentiale for danske virksomheder i at tænke kvinder som et nyt globalt marked.

- Danmark har en stærk tradition for at udvikle produkter af høj kvalitet, som er funktionelle, æstetiske – og har fokus på brugerens behov. Det er netop nogle af de elementer, som ”Guidebook to a female interaction strategy” peger på, er vejene ind på det globale kvindelige marked. Guidebogen er en rigtig god inspirationskilde for virksomheder, der med fordel kunne fokusere på kvinder som målgruppe.

Hør mere om kvindelig innovation
Guiden præsenteres officielt i Århus den 26. april. Her introducerer eksperter fra forskningsprojektet bogens guidelines til kvindelig innovation, og hvordan de konkret er brugt til at udvikle nye innovative produktkoncepter for f.eks. Bang & Olufsen. Også prototyperne på de nye Female Interaction koncepter vil være tilgængelige.

Der er gratis adgang til arrangementet mod forhåndstilmelding. Læs nærmere på hjemmesiden , hvor den engelsksprogede ”Guidebook to a female interaction strategy” også kan rekvireres.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062